- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
235

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formaning til dem, som sidder i Brudesengen, saafremt han
fornemmer, at der er skickelighet på färde, og at han haver Lyd"
[1]. Og
Niels Hemmingsen havde utvivlsomt Ret i, at "de, som staa
Brylluppet fore, burde tage Vare, at spodske Spillemænd eller andre
med uhøvisk Tale ikke komme ind udi Brudekamret, men
allereneste høviske Folk, som med kysker Snak, med alvorlig Bøn
og aandelige Salmer prise Gud og dermed opvække Brud og
Brudgom til større Gudfrygtighed og Alvorlighed"
[2]. Men de
havde begge Uret i at søge den nye, uheldige Tone blot udvortes
hos "hine utugtige og ublue Pejlere [Violinspillere] og
Spillemænd, der pleje at føre utugtig, skændig og gækkelig Snak,
besynderlig paa Landsbyer"[3].
Grunden laa dybere, i de ændrede
Kirkeforhold. Det, der savnedes i Koret derinde, var hin
Mariatone, der nu var landflygtig, men ene havde været i Stand til for
en Stund at stemme de kaade Sind til Andagt.

For en Stund kun, thi ogsaa tidligere havde den vakte
Stemning blot været forbigaaende, bestemt til, efter Skikkene at
dømme, at udviskes af nye Indtryk.

Naar Gudstjenesten nemlig var omme, begyndte en ny Art
Forestilling, idet Parret fik sig en Hjertestyrkning, og
Gæsterne fulgte Eksemplet, samtidigt med at de i ret forstaaelige
Udtryk ønskede Held over Parret i Sengen.

I England kaldtes den Drik, som Brudeparret ved denne
Lejlighed nød: "Sack-posset", af "Sack", paa Dansk: Sek = tør
spansk Vin, og af "posset", der maaske betød: skørnet Mælk.
Den tillavedes forskelligt efter Formues Vilkaar, snart som
Æg-geøl med kogende Mælk, snart som pisket Æg med Sherry og
Mælk. Det var om denne Drik, at det blandt forfarne Kvinder
hed: "Sek gør Manden lystig, og Sukker gør ham mild"
[4].

I Tyskland holdt man paa, at Parret ved denne Lejlighed
burde spise den frugtbareste Fugl, Hønen; og stegte Høns eller
dog Marcipan i Form af Høns var sædvanlig Ret[5], I Norden
synes man ikke at have villet ensidigt fremhæve Maden paa
Drikkens Bekostning eller omvendt. Om Maden siger
Ærkebiskop Olaus Magnus, at det var særligt lækre Retter, der
ombødes, baade til de to i Sengen og til Gæsterne[6]. Og Drikken
beskriver en anden Forfatter som Vin med Honning, altsaa
"Lutendrank", Brylluppets ypperste Drik. Idet den i fulde Bægre


[1] Sv. Bælter: Hist. Anmärkn. om Kyrko-Ceremonierna,
2. Upl. (Sthlm. 1783). S. 527.
[2] Niels Hemmingsen: Om Ecteskab (1572). S. 186.

[3] Niels Hemmingsen: Postille,
oversat af R. H. Reravius, 1576, Fol. Bl. 61.
[4] Joh. Brand: Popular antiquities of Great Britain, with
corrections by W. Carew Hazlitt II (London 1870) p. 115.
[5] Se de
anførte Bevissteder S. 268.
[6]
Olaus Magnus: Hist. de gentib. septentr. (Romæ 1555). Fol. p. 483.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free