236 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik rundt blandt Gæsterne, steg Stemningen hurtigt, og det endte
med, at det samlede Selskab begyndte at danse om Brudesengen.
Dette Øjeblik angives som Toppunktet af Bryllupslystigheden,
og denne fik en passende Afslutning, idet man enten i
større Flokke eller enkeltvis traadte hen for Sengen og, helst
med Sang og paa Vers, ønskede Parret god Lykke
[1].

Tonen i disse Lykønskninger var paa Forhaand given. Selv
om det, som i Ditmarsken, var den ældste Skaffer, der førte
Ordet og lyste Velsignelsen over de nygifte, endte hans Tale med
Ønsket om, at de maatte være betænkte paa at faa saa mange
Sønner, som Kirkestigen havde Trin, og en tilsvarende
Guds-Velsignelse af Døtre[2]. Det var vist et af de mest sømmelige Vers,
som en svensk Forfatter anfører som det almindelige
Slutningsvers:

"Sluk Lyset i Kronen!
Tag Bruden i Favn!"[3]

En Skik som hele denne Følgen ind i Brudekamret skulde
man antage havde løbet Linen ud, naar den var naaet til saadanne
Yderligheder. Den maatte anses for at være i alle Henseender
moden til at afskaffes, en meningsløs Fortidsrest som den jo var
under de nye Forhold, hvor "Brudehuset" ikke længer som i
Middelalderen var et særskilt, enligt liggende Hus, hvortil Parret
maatte føres under Bedækning, men var afløst af "Brudekamret",
et Værelse som de andre i det fælles, store Hus. Skikken bundede
dog langt dybere end som saa, og holdt sig derfor ogsaa
haardnakket.

Dens inderste Grundbestanddel var det gammelnordiske
Retsbegreb, at et gyldigt Ægteskab først var fuldbyrdet, naar
Brudgom og Brud havde søgt Seng sammen. Den nødvendige Følge
heraf havde været, at Bestigningen af Brudesengen derfor
burde foregaa i mange Vidners Nærværelse. Det var
denne retslige Betydning, der havde medført, at Sengebestigningen
henlagdes snart – alt eftersom man betonede enten det
vitterlige eller det virkelige – til efter Sammengivningen om
Formiddagen, snart til den egentlige Sengetid om Aftenen. Det var

[1] Rudbek: Atlantica I, 254.
[2] Joh. Adolfi’s genannt Neocorus,
Chronik des Landes Ditmarschen, herausg. v. F. C. Dahlmann, I, 116.

[3] Rudbek: Atlantica I, 254.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/11/0238.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup / 236 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|