Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skikke, der kun delvis hørte hjemme i Norden og derfor ogsaa
kun halvt forstodes, selv om de fuldtud iagttoges. De fleste Egne
synes iøvrigt at have gaaet den naturlige Vej, at lægge særlig
Vægt paa enkelte Led, saaledes at Fremgangsmaaden i
forskellige Egne sjældent stemmede overens.
Saavidt man kan skønne, var den historiske Udvikling denne:
Fra Jødeland var med Kristendommens Udbredelse den Skik
bleven kendt, at Ejendoms-Overdragelse stadfæstedes ved, at
den ene Part drog sin Sko af og rakte den til den anden. Særligt
synes dette at have fundet Sted ved Brudens Overdragelse til
Manden. Tydeligst er denne Skik omtalt i Ruths Bog, hvor det
hedder: "Det var gammel Skik i Israel ved Indløsning og
Overdrag, til at stadfæste enhver Handel med, at den ene drog sin
Sko af og gav den anden den, og det var et Vidnesbyrd i Israel.
Den nærmeste Slægtning sagde da til Boas: "Køb Du saa selv
Lodden og Forpligtelsen til at ægte Ruth", og dermed drog han
sin Sko af"[1].
I Mose Lov hedder det med Hentydning til samme
Skik: "Dersom en Mand ikke har Lyst til at ægte sin afdøde
Broders barnløse Hustru, skal hun gaa op paa Tinget til de
ældste og sige til dem: Min Mands Broder undslaar sig for at
oprejse sin Broder et Navn i Israel, han vil ikke ægte mig i sin
Broders Navn. Saa skal de ældste i hans Stad kalde ham og tale
med ham; men naar han staar og siger: Jeg har ikke Lyst til at
tage hende, skal hans Broderkone træde hen til ham for de
ældstes Øjne, trække den ene Sko af hans Fod, spytte ham i
Øjnene, vidne og sige: "Saaledes skal det gaa hver Mand, som ikke
vil opbygge sin Broders Hus"; og i Israel skal hans Navn hedde
Barfods Hus"[2].
Som det vil ses, knyttede der sig altsaa efter jødisk Opfattelse
til Sko Begrebet om det retsligt afgørende. Hvad der for en
Nordbo hed: "De gav hinanden Haand paa det og det", maatte
paa jødisk hedde: "De gav hinanden Sko paa det og det". Og
ad samme Vej kom ganske naturligt Sko hos Jøderne til at
betegne Mands Værdighed i det hele. Det var en særlig Haan mod
Manden som retslig Person, naar Kvinden i ovennævnte Tilfælde,
samtidigt med at hun spyttede ham i Øjnene, tillige afdrog
hans Sko. Samme Opfattelse af Skoen som Tegn paa Mands Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
