Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer til Orde i det gammeltestamentlige Udtryk: at være
værdig til at løse en andens Skotvinge. Alle stammer de fra Sydboens
Opfattelse af Foden som Mands Styrke, den med Sko væbnede
Fod som bedste Værge mod alt Slags Kryb. Derfra disse Udtryk,
hvor en Nordbo naturligt vilde have hentet Billedet fra
Haandens Vaaben: "Det vil blive Dig haardt at stampe mod Brodden";
eller Forbandelsen til Slangen: "Du skal stinge ham i Hælen,
men han skal søndertræde dit Hoved".
Alle disse Forestillinger og Udtryk førtes med Kristendommen
vide om Lande, og selv om de truede med at visne uforstaaede
hen, holdtes de dog i Live ved selve Biblen og fik i
Gejstlighedens Mund det dunkles Vægt. I Norden, hvor Mandens Ære ikke
sad under Fodsaalen, men tværtimod paa Issen, i hans Hat, og
hvor det netop var Krafttegn at træde barfodet i Sne, i Fos, paa
Strandbred og Skibsdæk, naaede man aldrig vidt i Forstaaelsen.
Alle Finhederne: at det at bytte Sko betød Overdragelse o. s. v.
vedblev at staa for den nordiske Bevidsthed som mørk Tale og
blot Hebraisk. Derimod kunde man nok være med til at trampe.
Selv om Fodbeklædningens egentlige Brodd sad i Sporen, og
denne derfor af Nordboerne ansaas for Fodens Styrketegn, saa
havde det dog sin Rigtighed med, at den, der kom underst, var
den lille og ikke bedre stillet end en Snegl eller Regnorm under
en Skosaal.
Da derfor den romerske Kirke i Middelalderen blandt saa
meget andet hemmelighedsfuldt, der skulde skaffe den Magt over
Ægtepagten, ogsaa indførte Parrets Bytning af Sko i Præstens
Nærværelse førend Bestigningen af Ægtesengen, saa var man
straks tilrede med en folkelig Fortolkning. Det betød naturligvis,
at nu skulde det afgøres, hvem af de to, der skulde "komme
under Tøffelen". Thi det var godt nok, hvad Præsten,
samtidigt forkyndte, at Manden var Kvindens Hoved. Enhver vidste
jo meget vel, at Herredømmet i Ægteskabet var forskelligt delt,
og Præsten havde dog uden Tvivl en Finger med i Fordelingen,
alt imens hans læste de Uforstaaelige, latinske Ord over
Parrets Sko.
Ud fra denne Grundfortolkning om at komme under Tøffelen
voksede saa et vildsomt Slyng af yderligere Forklaringer. Gjaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
