- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
219

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Sengeledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

         Saa fulgte de den unge Brud
         Til hendes Brudeseng.
         Efter gaar Hr. Tidemand [en af Blusbærerne],
         Han var i Sind saa kræng.

         Det var danske Dronning,
         Hun holdt sig Bruden saa nær.
         Hun fulgte hende selv til Brudeseng,
         For hun vilde gøre hende Ære.

         Saa satte de Bruden i Brudeseng,
         Saa nær de monne hende tjene.
         Efter gaar bolde Hr. Nielaus [Brudgommen],
         Ham fulgte baade Riddere og Svende
[1].

Netop hos de fornemste var det imidlertid Skik – i Tyskland,
England, Frankrig og sikkert i Norden tillige – at
Brudesvendene under Brudens Afklædning skulde se at faa
aftaget hendes Strømpebaand. I Frankrig og England gjordes
Forsøg herpaa allerede paa et tidligere Punkt. Fra Frankrig
endnu i vore Dage berettes om, hvordan den ene Brudefører
under Middagsmaaltidet kryber ind under Bordet for at
bemægtige sig Byttet[2].
I England udførtes dette af Brudesvendene, lige
idet de skulde til at følge Bruden til Sengs med Fakler. Her var
det derfor Skik, hedder det i en gammel Beretning, at Bruden i
Forvejen havde løst sine Strømpebaand og lod dem hænge ned
for at lette og forkorte Eftersøgningen[3]. I Tyskland endelig var
det fyrstelig og adelig Skik, at Brudgommen under selve
Sengelægningen lod en af sine betroede Mænd – for Fyrsters
Vedkommende i Reglen en Minister – aftage Brudens ene
Strømpebaand[4]. Endnu Aar 1700 ved det ovenomtalte Frederik af
Cassels og Louise af Brandenburgs Bryllup var saa meget af
Skikken tilbage, at Bruden skænkede sit ene Strømpebaand til
Landgreven, det andet til Kurfyrsten[5]. Om disse hedder det, at de
hver især bar det som et Ærestegn og Kærlighedspant vundet
om deres Kaarde. I England anbragte Brudesvendene det gerne
paa Hatten, i Frankrig synes man at have skaaret det itu og
fordelt Stumperne til mange.

Et fuldt saa vigtigt Stykke var Brudeparrets Sko. Om
disse havde der efterhaanden samlet sig en forvirret Kres af


[1] Nyerup og Rahbek: Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen
III, 165.
[2] P. de Kock: Gustave, Kapitlet om
Brylluppet i La Villette.
[3] Joh. Brand:
Observations on the popul. antiquities of Great Britain 2 ed, II
(London 1849). 129.
[4] Amaranthes: Frauenzimmer Lexikon (Lpzg. 1715).
Side 1919. -- Zedler: Universal Lexikon XL, Col. 1085, "Strumpfband".

[5] Bessers Schriften
(Lpzg. 1711). S. 365.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free