Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begivenhederne for sig – Dagmars Død, Knud Lavards Mord og hvad
det nu var – end i den gammeldags, taagede Fremstilling blot
gennem egen Sang og Dans. Hvad der vistnok ogsaa mægtigt
bidrog til Forandringen var Reformationen med den anden store
Aandsmagts, Romerkirkens Fald. Hvad der her foregik var jo
noget lignende: Ordet, Sangen løsnede sig fra
Gejstlighedens tidligere ensartede, hemmelighedsfulde Gudstjeneste
og opstod i ny Form hos den forhen tavse Menighed. Idet Ordet
vaagnede paa Modersmaalet og blev dansk Prædiken og dansk
Salmesang, var hermed Troen paa Messens Fortryllelse med det
samme hævet. Noget lignende foregik i Folkevisen. Ordet blev
ogsaa her uddybet. Det var ikke længer blot Billed for Fortids
Begivenhed, men blev tillige mere og mere Udtryk for Nutids
Følelse og Stemning. Den lyriske Digtning vaagnede.
Og den nye Salmesang lærte da at forstaa sig selv og stille
Krav som selvstændig Kunst og Udtryksform.
Alt virkede da sammen i samme Retning. I det 16de
Aarhundrede bukkede saavel Romerkirken som den
gamle Folkevisefest under i Norden. I Danmark havde
begges Udviklingsgang Middelalderen igennem været saa
temmelig ens. Kirke saavelsom Folkevise havde gennemløbeten
treleddet Bane. Først den kongetro Tid, hvor Ærkebisp og Konge
stod enigt sammen, medens Folkevisen forherligede Valdemar
Sejr og Dronning Dagmar. Saa Tvedragtens og Selvstændighedens
Tid, hvor Kirken tog Parti med Kongemordere, og
Folkevisen klang bedst om Marsk Stig og Niels Ebbesen. Sluttelig
Gennembruddets Tid, hvor ikke blot i Norden, men Evropa
over nye Magter: den genfundne Bibel, Mindet om Oldtiden, de
vaagnende Folkebevidstheder undergrov og sprængte Kirkens
gamle Grund, alt imens Sangeren herhjemme opdagede sig selv
i Omkvædenes Naturtoner og undrende forstod, at Sang er mere
end blot Begivenhed paa Vers, men tillige er Stemning: religiøs,
politisk, Elskov, Glæde, Sorg. Jeg’ets Udtryk.
Baade Romerkirken i Norden og dens gamle Fælle,
Folkevisefesten, bukkede under i Løbet af det 16de Aarhundrede.
Men paa højst forskellig Vis. Begge havde de i
Aarhundreder udgjort Folkets aandelige Eje. Men den synlige Kirke
besad verdslig Magt og Rigdom tillige. Just fordi den ragede saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
