- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
178

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans - 9. Dans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højt op, udæskede den Stormen. Da det trykte Bibelord delvis
havde undergravet den, rejste fremskreden Aarstid og hjemlige,
stærke Lidenskaber i Forening et Uvejr, hvor – alt imens
Stormen tog fat foroven – Kongevold huggede løs og plyndrede
forneden, og Smaafolk i Hobetal listede af med Brændsel til
Hjemmet. Da det dagedes, var meget af Folkets bedste Eje gaaet tabt
og en hel Stand splintret styrtet til Jord. Nu da Træet var afløvet
og Stammen knækket, ophørte den fordums højtidelige – uklare,
men saa stemningsfulde – Susen foroven i den mægtige Krone.
Sligt afløstes nu af Salmesang og Prædikener paa Modersmaalet,
der sværmede og summede om Træets Fod. De genlød i
Aarhundreder af Haansord mod den gamle, forrige Kirke.

Helt anderledes med Folkevisefesten. Ogsaa her meldte
ny Sang, ny Musik, ny Dans, at den gamles Tid nu var omme.
Men stille og fuldmoden sank den, som Frugt i Høst, henimod
Aarhundredets Slutning ned fra sin høje Gren. Den rystedes
ikke med Vold, og dens Fald voldte ingen Splid. Alle undte den
vel og følte, at de skyldte den nogle af deres dybeste og bedste
Indtryk. Endrægtigt mødtes derfor ved Træets Fod baade Adel
og den nyskabte, lærde Mellemstand, begge rede til at sanke
Frugten op og bringe den velplejet i Vintergem. Og hvor saa
Viserne i de siden da forløbne Aarhundreder er blevet tagne frem
paany – enten blot som Ord og Sang, eller de endnu paa
gammel Vis hos Folkets nedre Lag har tonet til Dans, – har de vakt
samme Glæde og Forstaaelsens Tak. Thi igennem dem har Slægt
efter Slægt følt sig som samme Folk, husket sig selv fra fordum,
smagt som i Sollys fælles Liv og Sommervækst[1].

*


9



Hvorledes dansede man efter disse Sange? Som vi alt
har set: Forsangeren stod for Fløjen og sang for, men var
Fordanser tillige
, saa at han baade ved sin Melodi og sine
Trin angav Sangdansens Art og Fart. Fra en langt senere Tid har
vi Meddelelse om noget tilsvarende, der kaster et ret godt Lys
over meget af, hvad vi ovenfor har omtalt. Endnu i Mands Minde
var det Skik i Malt Herred (i Nørrejylland ved Kongeaaen) at


[1] Jeg benytter
Lejligheden til at henvise til de nyeste fyldige Behandlinger af
dette Emne, Joh. Steenstrup: Vore Folkeviser fra Middelalderen
(Kbhvn. 1891) og Sofus Larsen: Kritiske Studier over vore Folkeviser.
Dania IX (1902) S. 65 samt i Tilskueren 1903, Novbr.-Hefte. Den kyndige
Læser vil ogsaa uden Anvisning kunne se, hvor jeg samstemmer med, og
hvor jeg afviger fra disse tvende Forfattere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free