Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Sang til Dans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ens egne Bevægelser og Stillinger uvilkaarligt gled
i eet, enhver, der blot har set et Barn, som naturligt og livligt
udtrykte denne Stemthed, har den nødvendige Forudsætning for
at forstaa, hvad Folkeviserne var Middelalderen igennem.
Maaske ikke just den, der havde forfattet Visen – thi han var alt
videre udviklet og inde paa Ordets Kunst og Forstaaelse – men
Folkets store Mængde, selv de fleste dannede, befandt sig paa et og
samme barnlige Udviklingstrin. For dem var ikke den bestemte
Tanke, end ikke Ordlyden det afgørende. Den båres eller
erstattedes af Billeder, der gennem Melodi og Musik blev til
Farvetone, som uvilkaarligt gav sig Udtryk gennem legemlige
Bevægelser. Heraf det Særsyn, at f. Eks. Dronning Dagmars Død,
Marsk Stigs Hævn, Slægt efter Slægt lod sig udtrykke og
genopleve gennem Sang, Trommer, Piber og Dansetrin af hele
Selskaber samlede til Gæstebud. Ingen tog Anstød. Man opførte
selv de Begivenheder, man forestilte sig, idet man
sang, spillede og dansede dem. Her havde Folkevisefesten
et Forspring fremfor Kirken, idet hin tillod alle
at optræde med, men Kirken holdt paa, at Gudstjenestens store
Skuespil skulde udføres alene af Gejstlige. Menigheden fik i
Kirken kun Lov til at korse sig og knæle, men Skuespillets Sprog
var fremmed, og Sang og Musik udførtes af Gejstlige.
I denne tætknyttede Enhed af Fest, Ord, Sang, Musik
og Dans laa Folkevisernes betagende Magt over Sindene, men
ogsaa en Svaghed, der lurede. Fortryllelsen varede Middelalderen
ud og langt ind i det 16de Aarhundrede. Saa hævedes den for de
fremmeligstes Vedkommende i Norden. For mangen afsides
Egn eller Folkedel har den vedvaret lige til vore Dage, og hver
enkelt gennemlever den, som ovenfor sagt, fremdeles som
Barn.
Hvad der foregik i det 16de Aarhundrede og medførte Bruddet
var, at man var naaet saa vidt frem i Udvikling, at de enkelte
Udtryk sondrede sig som forskellige. Man lærte at skelne mellem
Fest, Sang, Musik og Dans som noget hver for sig. Man fik med
andre Ord en ny Art Sang, en ny Art Musik, en ny Art
Dans foruden den gamle. Hermed faldt den tidligere Enhed fra
hinanden. Samtidigt fik man i de offentlige Skuespil en ny Art
Fremstilling, hvor man tydeligere og nemmere saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
