Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vielsen om Mandagen, at hun fik Kirkens Tilgivelse for sin Synd.
Omsat i Bondesyn og parret med Lutherdom tyknede denne
Opfattelse til, at hun alt følte sig Moder og frygtede for Barnets
Udkomme. Denne Forklaring paa Brudens Sorg forekommer
endnu baade i Tyskland og i Norden. Naar saaledes den Dag i
Dag i Hessen Brudegaverne skal afgives, og Bruden pligtskyldigst
giver sig til at græde, kommer Forklaringen ind i Form
af en Kone med et Dukkebarn, som hun fremlyser blandt
Gæsterne. Ingen vedkender sig det, men alle er de rede til at skyde
sammen til det. Sammenskudet, det vil sige Brudegaverne,
overleveres derpaa tilligemed Dukken til Bruden[1]. I Valders i Norge
kaldes denne Ofring til Parret for "Vuggeskatten"[2]. I Hannover
lægges Gaverne ligefrem paa en Vugge[3]. I Sønderjylland gøres
der en særlig Indsamling til Jordemoderen[4].
*
Det var den ældgamle Skaalgivning og Brudens Svar
herpaa, der gav Brudeparrets Skaal i det 16de
Aarhundrede sit egentlige Præg. Hvor disse to Skikke af de
ovenomtalte Grunde enten helt bortfaldt eller – hvad der var mere
sædvanligt – blot henlagdes fra Søndag Middag til Mandag
Formiddag eller Middag, dér tabte ogsaa Bryllupsmiddagen en af
sine største Ejendommeligheder. Forgæves stod endnu
fremdeles Brudeparret ud paa Gulvet, medens man drak paa deres
Vel; forgæves foregik dette paa gammeldags Vis, idet Husets
ældste Skaal gik Bordet rundt, og hver Gæst drak deraf; det
formaaede ikke som tidligere blivende at fængsle Opmærksomheden.
Ganske uvilkaarligt gled da denne nye Skik lidt efter lidt
over i den senere Form for Brudeparrets Skaal, hvor
Skaalens Omgang er bortfalden og Hovedvægten er forflyttet til
den forudgaaende Bordtale. Som Forløber for denne Skik kan
anføres, hvad Fyns Bisp anbefalede gejstlige Køgemestre, hvor
gammeldags Skaalgivning ikke længer fandt Sted Søndag
Middag, at de straks, naar Drikken var iskænket, skulde holde
følgende korte Lykønskningstale: "Gud Almægtigste give vor Brud
og Brudgom Lykke til et godt, ærligt Ægteskab, og være med os
alle udi denne Samfund! Amen"[5].
[1]
W. Sander: Hochzeitgebr. aus Hessen. (Zeitschr. f. d. Mythol.
u. Sittenkunde, herausg. v. Wolf, II, 79.)
[2]
A. Vang: En Skolelærers Levnetsløb (Christiania 1870). S. 41.
[3] Theod. Colshorn:
Hochzeitgebräuche aus d. Lüneburgischen (Weimar-Jahrbücher
III, 382)
[4]
H. F. Feilberg: Fra Heden (Haderslev 1863). S. 96.
[5] Kirkehistoriske Samlinger
3. Række V, 815.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0136.html
