Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som næste Pligt tilføjes i samme Anvisning: "Naar passelig
Tid er, skal Køgemesteren erindre de fattige!" Herved sigtedes
til den gamle Skik, som troligt bevaredes, selv hvor Skaalgivningen
til Bruden bortfaldt eller forflyttedes: at Skaalen skulde
gaa endnu en Gang rundt, denne Gang til Fordel for de
fattige. Det var sikkert denne Omgang, Frederik den Anden tænkte
paa, naar han, som nys nævnt, ønskede Christoffer Valkendorff
med ved Bryllup: at "Stodderne og fattige uden Porten skulle
vide Eders overflødige Rundhed at berømme". Og det var næppe
ganske lidt, hvad paa denne Maade kunde indsamles. Christian
den Fjerde gav saaledes i de fattiges Skaal ved Henrik Thotts
Bryllup to Slettedaler, ved Jesper Gøyes to Rosenobler,
svarende i vore Penge til omtrent 32 Kroner[1]. Andre Gæster gav
vistnok i Forhold hertil. Den smukke Skik har holdt sig hos
Nordens Bønder indtil vore Dage[2]. Endnu gaar ved Bryllupper
i Sønderjylland en Kop omkring Bordet til "di Arm", og enhver
lægger en lille Sølvmønt deri[3]. "Samtidigt med, at der gives
Brudegaver, fremsættes en Tallerken for de fattige", hed det for
ikke længe siden om Øland[4]. Og i Vestergøtland indledes ogsaa
denne Skaalgivning med en Tale af Præsten[5].
Endnu to Skaale kunde gaa rundt, nemlig til de lønnede
Bestillingsmænd ved Brylluppet: Musikanterne og Kokkene.
Det var en staaende Skik, at disse skulde ikke blot have fri
Fortæring, men Penge tillige af Bryllupsgiveren, hvem man oftere
fandt Anledning til at minde om, at han ikke i Stedet for Penge
maatte give dem Mad hjem af de sammenskudte Spisevarer og
saaledes i Virkeligheden lade Gæsterne lønne dem.
Ikke desto mindre var der gammel Hævd for, at naar
Lystigheden naaede til et vist Punkt, takket være den forenede
Virkning af Drik, Mad og Musik, blev Gæsterne rørte og mindedes
med Taknemmelighed dem, der virkede med tørre Munde,
"Legerne" og Kokkene – thi dem, der sørgede for Drikken,
behøvede man ikke at tænke paa, de var jo selv Gæster og vidste
vel at læske sig. At de Paagældende efter bedste Evne selv hjalp
til for at bringe sig i Erindring, var jo kun naturligt. Naar da
efter et kyndigt Skøn de fleste Gæsters Glæde var paa det rørte
og goddædige Trin – førend man endnu var naaet til det
stortalende og brøsige – sattes der Fart paa, Piber og Trommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
