Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Skaaldrikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod, hvad Yderligheder man drev det til i England. Her
fortælles det f. Eks. om en bekendt Filosof under Dronning
Elisabeth, Edvard Kelly, at han "aabenbart gik ud over en ædruelig
Filosofis Grænser", da han en Gang ved en af sine Tjenestepigers
Bryllup bortskænkede Ringe til en Værdi af 4000 Pund
Sterling[1].
Man vilde ikke kunne kende Danmark igen, naar man ikke fik
at vide, at alle disse Brudens Gaver, der saaledes anvendtes hos
høje og lave Aarhundreder igennem, tillige var – strengt
forbudne. Allerede Aar 1528 befaledes det af Frederik den Første:
"skal aldeles ingen Bryllupsskjorter eller Ringe udgives uden de,
Brudgommen faar"[2].
Og troligt buldrede det løs under Christian
den Fjerde: "ingen Gaver fra Bruden, det være sig Guld, Sølv,
Klenodier, Skjorter o. s. v." – "Skulle efter denne Dag Fruer
eller Jomfruer, som Bryllup have, ingen Skjorter eller Tørklæder
eller noget andet udi det Sted udgive til dennem, som til
Brylluppet er budne". – "Ingen Brud skal udgive noget Hattebaand
med Ædelsten". "Skulle efter denne Dag Fruer eller Jomfruer,
som Bryllup have, ingen Skjorter eller Tørklæder udgive" o. s. v.,
o. s. v. – saaledes Aar 1600, 1603, 1615, 1624, 1636, 1643 og
fra nu af baade i Danmark-Norge og i Sverige, hist 1651, her
1644, 1664, 1668, 1669 o. s. v.[3].
Skikken, at Bruden gav Kranse med Ringe til dem af Gæsterne,
hun vilde udmærke, var ikke blot nordisk, Den herskede
baade i Tyskland[4] og i England, og synes ikke at have været
ganske ukendt hos de romanske Folk. Forunderlig hurtigt veg
den dog i Norden, da den i det 18de Aarhundrede afskaffedes
ovenfra. Nu til Dags forstaas kun Sindbilledet at give en Kurv,
men ingen aner, hvad der sigtes til, naar i Kotillon en Dame
tillige uddeler Ring og Jomfrukrans.
Som ovenfor berørt, dannede Brudens Opførsel under
Dannekvindeskaalen og Arten af de Gaver, hun uddelte, en Enhed af
Sindbilleder, der synes at pege tilbage paa en fælles oprindelig
Skik, som siden er gaaet i Glemme. Det er ret pudsigt at se,
hvorledes denne glemte Aarsag til Brudens Sorg i Tidernes Løb
har fremlokket folkelige Forklaringer, der atter har fæstnet sig
som Skikke. En middelalderlig-kirkelig Udlægning var den, at
Bruden frygtede Ægteskabets Brøde – det var jo først ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
