- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XI Bog. Bryllup /
89

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brudesengen[1],
men Aar 1550 tillodes det at indbære paa Brudesengen
Konfekt, Rhinskvin og fremmed Øl, men ikke sød Vin[2]. I
Brudeprædikener, udkomne i Nürnberg 1584, omtales Anretningen
som Malvasier, Marsipan, Konfekt og Kager[3]. I Hildesheim
paabødes det igen Aar 1612 at nøjes med Rhinskvin med Sukker i
ved denne Lejlighed, og ikke forlange sød Vin[4].
Paa Københavns Slot ombødes Aar 1634 Konfekt, Syltetøj og Vin i store
Guldkander; og det var uden Tvivl lignende Skikke, der godkendtes
i Sverige, da Dronning Christine Aar 1644 erklærede, at der ikke
maatte foretages nogen Forandring "med Sengeledningen den
første Dag"[5]. Endnu Aar 1729 omtales det som Skik i Sverige,
at Brudeparret, medens denne Ombyden foregik, tilbragte en
Timestid paa Sengen[6],

Al denne Herlighed gik jo de Glip af, der ikke holdt Bortgiftning
i Hjemmet Søndag Formiddag, men rettede sig efter Loven
og drog til Kirke om Søndagen for dèr at vies. Men heri var der
dog egentlig noget ubilligt. I flere af de lutherske Lande indførtes
der da den Fordobling, at Parret straks, naar de kom hjem fra
Kirke, "bisattes" i Brudesengen. Saaledes var det f. Eks. Skik
i Stralsund Aar 15707. I Danmark foregik, saa vidt vides, ikke
denne Forening af Kirke- og Hjemmebryllup; derimod blev sligt
ret almindeligt i Sverige og udvidedes til, at Præsten fulgte hjem
med fra Kirken til Bryllupsgaarden for paa katolsk Vis at signe
Parret i Sengen. Denne Skik omtales ikke blot i det 17de
Aarhundrede[7], men holdt sig baade i Kalmar Len[8] og paa Öland[9]
indtil op imod det 19de Aarhundrede. Ret komisk tager det sig
ud at se denne Embedspligt forretningsmæssigt overfaret, som
naar det Aar 1694 paa Gulland tillodes "den Præst, der ikke
følger Brudefolkene hjem, at sengelede dem i det Hus, der er
nærmest Kirken, enten Kirkens Gaard eller Klokkerhuset"
[10].

Medens saaledes den hedenske Bortgiftningsvis: Brudesengens
Bestigelse om Formiddagen, ligesom saa mange andre gamle
Skikke, holdt sig renest og længst i Sverige, veg den hurtigere i
Danmark og Norge. Da Adelen i Danmark ikke længe efter
Enevældens Indførelse opgav den, synes den at have manglet Tilhold
hos Borgerne og snart ogsaa at have tabt sig hos Bønderne.
Den Magt, hvorfor den veg, var Latterens og Undseelsens, thi
fra det Øjeblik, Skikken vaagnede til Selvbevidsthed, skammede


[1] Etliche der Stadt Leipzigk gesetz vber der
Bürger Cleydung ... 1506. (Lpz. 1506.) 4to Bl. B2.
[2]
Ordnung vnd Reformation der Stadt Leipzig 1550 (Lpz. 1550.) 4to
Bl. C.
[3] Joh. Mathesius:
Hochzeitpredigten. (Niirnb. 1584.) 4to Bl. 9.
[4] Des Rahts
der Stadt Hildesheimb revidirte Ordnung 1612, Bl. B.
[5] A. A. v. Stiernmann: Förordn. ang. Sweriges Comm. etc.
II, 390.
[6] Der wohl informirte Bräutigam
(Copenh. 1729.) S. 241.
[7] Loccenius: Antiquit. Sveo.-Goth. S. 289.

[8] M. G.
Crælius: Beskr. öfw. Tuna Läns etc. Fögderie. (Calmar 1774.)
S. 421.
[9] S. L. Gahm Persson:
Beskr. öfw. Öland (Ups. 1768.) S. 174.
[10] O. V. Lemcke: Visby Stifts Herdaminne. (Örebro 1868.)
S. 526.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free