Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den sig over sig selv. Vi har set de stigende Udtryk for denne
Følelse, Overgangen fra at ligge til Sengs til blot at sidde paa
denne, og f. Eks. Frederik den Andens Undladelse endog heraf.
Endnu videre fremskreden var man sydpaa. Aar 1612 vedtoges
det saaledes i Lybæk, at al Liggen og Sidden paa Sengen var
"overflødig og utjenlig". Parret skulde blot staa for Enden af
Sengen, hvilket havde samme retslige Gyldighed[1].
Da endelig Ludvig den Fjortendes Tidsalder gav disse nye Begreber
forstærket Fart, gled den gamle Skik ud af de sømmeliges Tal,
Ægteseng og Formiddagsfest skiltes fra hinanden.
Den Skik, hvis Spor fra Oldtiden vi nu har fulgt, kunde ved
første Øjekast paa Grund af det kirkelige Tilsnit, som
Romerkirken tidligt gav den, vildlede angaaende sin Herkomst. Meget
synes dog at tyde paa, at den ikke har haft noget Tilknytningspunkt
hverken hos Jøderne eller hos Romerne, men oprindelig
været en blot goto-germansk Skik. Oplysende i saa Henseende
er det at anstille Prøve og se, hvorledes den paa et tidligt Trin,
da den endnu var i sin Velmagt i Norden, tog sig ud for
Sydboere. Vi besidder her en Kilde af første Rang, nemlig en
historisk Beretning, forfattet af en Italiener, den senere Pave Pius
den Anden, om Giftermaalet mellem Kejser Frederik den Tredje
af Tyskland (1439-93) og den portugisiske Prinsesse Eleonora.
Beretningen lyder saaledes:
"Frederik III befalede, at der paa tysk Vis skulde redes en
Seng, hvori han vilde ligge, saa skulde Eleonora lægges i hans
Favn, og i Kongens og hele Hoffets Nærværelse et Tæppe
bredes over dem. Der foregik intet andet end, at de kyssede
hinanden, begge var de paaklædte og stod straks op igen. Saaledes
er det Skik i Tyskland, naar fyrstelige Personer giftes. Men de
spanske Kvinder, der overværede Handlingen, troede, at det
var Alvor, da de saa Tæppet bredes over, og raabte derfor, at
det var en Skandale, hvad her foregik, og brugte lydeligt Mund
mod Kongen, der tillod sligt"[2].
Det fremgaar af denne Beretning, at Skikken var ikke blot
Spanierinderne ukendt, men at ogsaa den italienske Forfatter
betragtede den som fremmed og besynderlig. Og hans Vidnesbyrd
har en vis Vægt. Som tidligere kejserlig Raadsherre havde
han haft Lejlighed til at lære tyske Sæder at kende, som lærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
