Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 4. Vielse i Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bryllup 1634, egentlig mest over, at to med alvorlige Ansigter kunde
staa og ved Hjælp af Titler, Navne og Talemaader, der evindeligt
gentoges, virkeligt faa spundet saa lang og indholdstom en Ende
[1].
*
Naar det sidste Ord var talt, faldt Musiken ind eller, hvis det
var kongeligt Bryllup, dundrede som ved Prins Christians
Giftermaal Aar 1634 paa een Gang en tre-fire Hundrede Stykker
løs fra Slotstaarne, Volde og Skibe. Hermed var den alvorlige
Del forbi. Paa dette Punkt brød Frederik den Anden op,
hvorom det underligt tørt og mat hedder i Beretningen: "Som Talen
var ende, begyndte Trommeterne at blæse, og Herrerne med al
Ære og Reverentse at skilles ad". Men Frederik den Andens
Giftermaal var heller ikke ganske efter Reglerne. Den 38aarige
Brudgom var endnu for meget Pebersvend og følte sig tydeligt
nok lidt trykket ved den hele Forestilling med den endnu ikke
udvoksne, fjortenaarige Brud. Derfor undlod han, som det synes,
Bestigeisen af Brudesengen, gav sig, da han stod ved denne, først
i Samtale med sin Svigerfader Hertug Ulrik, saa at de
beskikkede Talere maatte vente med at tage Ordet, og næppe var de
til Ende, førend han listede sig bort med sin lille Dronning "ind
udi den nye Sal udenfor Kongens Kammer"; saa kunde Gæsterne
i den store Sal med tørre Munde, men "med al Ære og
Reverentse skilles ad"[2].
Saa gik det mere korrekt til ved Prins Christians Bryllup Aar
1634. Efter god gammel Skik indviede her Brudeparret deres
nye Samliv ved at tage sig en Hjertestyrkning paa Sengen,
alt imedens Gæsterne strømmede til og lykønskede dem[3].
Dette Bortgiftningens andet og muntre Optrin var om muligt det mest
troskyldige og pudsige, ikke mindst hvor Ægteparret paa
gammeldags Vis virkelig laa under Tæppet i Sengen og nu som Børn,
der ret skulde nyde Livet, spiste Konfekt og Syltetøj sammen,
lo og nikkede op til de ligeledes spisende og leende, lykønskende
Gæster.
I Tyskland var hele denne hyggelige Anretning paa Sengen
snarest i Fremadskriden i det 16de Aarhundrede. I Leipzig f. Eks.
forbødes det Aar 1506 at give Konfekt og sød Vin paa
[1] J. H. Schlegel: Samlung zur Dänichen Geschichte II, 1,
185-86. -- Car. Ogerii Ephemerides (Lut. Paris. 1656.) S. 88. --
I den Thottske Mnskrpt. Saml. no. 598, Fol. findes mange Eksempler
paa saadanne Taler. -- Smlgn. Andr. Jonæ: Thesaurus epistolicus.
(Stklm. 1619.) 4to, IV, 37. -- Joh. Mathesius: Hochzeitpredigten.
(Nürnberg 1584.) Bl. 10.
[2] P. H. Resen: Kong Frederichs Den
Andens Krønicke S. 265.
[3]
Car Ogerii Ephemerides (Lut. Paris. 1656.) S. 88. -- Jørgen Holst:
Regiæ Nuptiæ Chr. V. (Kbhvn. 1637.) Bl. C2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:46 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/11/0090.html
