158 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dannekvinde; Kniven og Skeen, hvortil der var anbragt Skede deri,
betegnede hende som selvstændigt Led i Husstand, Lænken til
Nøgleknippet som styrende Husmoder.

Bæltet var selv hos fattige som oftest en værdifuld Del af
Udstyret. Det taler derfor ikke for Dronning Christine af Danmarks
Gavmildhed, men kun for hendes Husholderiskhed, naar det i
hendes Regnskabsbog for 1505 hedder: "4 Skilling for et Bælte,
Pigen fik i Ladegaarden til Brylluppet"[1].
Mere fællesbetegnende
er en Retssag som den, der Aar 1576 førtes for Viborg
Landsting, angaaende et Sølvbælte, som en Bondekone paa sit Dødsleje
havde skænket sin Søsterdatter, men hvorom hendes Arvinger
fik Dom for, at "slig stor Sum og Gave uden hendes Husbonds
Ja og Samtykke ikke maatte bortgives"[2]. Hvilken Anseelse
Sølvbælter nød, kan ses af, at i en Fortegnelse fra Christian den
Andens Tid over de velstaaende Bønder i Nordsjælland anføres ved
de enkelte som paalideligt Kendetegn i saa Henseende, hvorvidt
de ejede Sølvbælte[3].

Fig. 35. Bælte, fundet i Sødermanland. Statens historiske Museum i Stockholm.
(H. Hildebrand: Sveriges Medeltid.)

Enhver, der formaaede, anskaffede altsaa Bælte af Sølv, hos
de mere velhavende var det sølvforgyldt, hos de rige Borgere og
hos Adelen stundom af Guld[4], en enkelt Gang omtales et
"Diamantsbælte"[5].

Meget hyppigt bestod det af et indre Bælte af Fløjl, uden paa
hvilket Metalbeslaget var anbragt. Hvad enten dette blot var
glatte Plader eller udarbejdet i "Spænger, Sko og Søljer"
[6] (Fig. 35),
plejede man altid at angive den virkelige Metalværdi efter

[1] Vedel Simonsen:
Bidrag til Odense Byes ældre Historie II 1, 98.
[2] Kolderup-Rosenvinge:
Gamle Danske Domme III 287.
[3] Danske Magazin 5te Række II 38—52.

[4] I Forordningen for Ribe 1561
forudsættes, at Piger, "der redes med Perlebindike", har forgyldt
Bælte, og Piger, "der redes med Siepell" har Guldbælte. Nye Danske
Magazin II 274.
[5] Ved adeligt Bryllup i Sverige 10 Maj 1654.
B. Whitelockes Dag Bok 1653—54. (Upsala 1777). S. 633.
[6] Mange Eksempler paa slige Angivelser findes i Helsingørs
Skiftebog af 1571. Afskrift i N. Jacobsens Samlinger. -- Fra en
nyere Tid se Samlinger til jydsk Historie og Topografi I 152.
Anm.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/10/0158.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup / 158 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|