Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vægt. De nordsjællandske Bønders Sølvbælter paa Christian den
Andens Tid synes i Reglen at have vejet en ti til tyve Lod; dog
ejede f. Eks. Jens Møller i Sode Mølle, der hørte under Abbeden
i Esrom, et paa 60 Lod.[1]
Sølvforgyldte Bælter vejede gerne en tyve til halvthundrede
Lod. Udover denne Vægt tillodes det ifølge Hertug Johan Adolfs
Bryllupsforordning af 1601 ikke de fornemste Borgerkvinder i
Sønderjylland og Holsten at bære dem.[2] I Eiderstädt tillodes det
Aar 1591 de fornemste Kvinder at have forgyldte Bælter "over
30 Lod tunge", andre kun paa femten Lod.[3] Det var da et
temmelig fattigt, forgyldt Sølvbælte, som Professor Morsings Datter
i København Aar 1560 fik til sin røde Brudekjole – det vejede
kun 16 Lod. Muligt har hun dog blot efter egen Smag fordelt
Metalværdien tillige langs ad Kjolen, de forgyldte Spænder og
Knapper vejede nemlig 24 Lod.[4] Noget lignende gjorde Enkedronning
Sophie ved sine tvende Døtres Brudedragt. Guldbælterne, som
Guldsmed Didrik Fiuren i Odense kom til at lave, fik hver især
en Vægt i vore Penge af 60 Tyvekrone-Stykker; men desforuden
anbragtes paa hver Kjolenederdel i Form af smaa Guldlænker
en Vægt af 96 Tyvekrone-Stykker.[5]
Metalbæltet som nødvendig Bestanddel af Brudedragten har
som bekendt holdt sig hos hele Nordens Bondebefolkning indtil
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede. Endnu omkring Aar
1800 var der kun ringe Forskel paa en færøisk Bruds
"Fløjlsbælte besat med forgyldte Sølvkroner som store Knapper"
[6], en
Brud fra Søndmør med sit "Stølebælte" af Sølv[7], en
nordsjællandsk Brud, med "en bred Galon om Bæltestedet, fortil
sammenbunden i Sløjfe med lange, nedhængende Sølv- eller
Guldfrynser og tvende Sølvduppe"[8], en blekingsk Brud med sit
"Silfverbälte"[9] og en Brud fra de
gamle nordiske Øer i
Rigabugten med blankt Messingbælte eller Livbaand besat med
Guldtresser. [10]
Set i denne Belysning faar man det rette Værdimaal for en af
de mange Papirsdrager i Lovform, som Christian den Fjerde og
hans Kansler fandt Behag i at lade gaa til Vejrs. Aar 1600
befalede han i Flensborg, at forgyldte Sølvbælter fremtidigt skulde
være afskaffede. Kun de fornemste Brude maatte endnu bære et
saadant paa Brylluppets første Dag, hvorimod de paa den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
