- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
157

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skræmme disse til det rette, søgte man at genne dem bort fra
laante Sager ved følgende Haansord: "Ingen Enkebrud skal
anderledes udredes end med hendes egne Klæder, uden det er
den Stakkel, som ikke selv haver Klæder; hun maa laane"
o. s. v.[1].

Brydningen mellem de to modsatte Kræfter: Standshensyn
og Lysten til at rede sin Brud, lader sig som sagt forfølge i
Danmark til langt ind i det 17de Aarhundrede. I Sverige endnu
længere. Ogsaa her havde den samme Kamp staaet som i Danmark,
og Striden syntes endelig bragt til Ro ved Forordningen af 1664,
hvori det hed: "Herefter skal en Bruds Zirat ikke rette sig efter
Bruderederens Kondition og Vilkaar, men efter den Stand
Bruden tilhører"[2].
Men Kampen blussede op paany, og Aar 1731
gik den modsatte Part af med Sejren. "Hvad Klæderne angaar",
kom det nu til at hedde, "saa seer Øvrigheden helst, at
Brudefolkene indfinde sig ved Vielsen i deres egne Klæder. Men
vil Bruden endelig være anderledes klædt, maa hun lade sig
klæde af hvem hun vil, og tage til Brudereder, hvem hun helst
attraar"[3].

*



Naar Kjolen var iført, anbragtes Bæltet om Livet. Dette
Smykke laantes saa godt som aldrig, men udgjorde en Del af selve
Udstyret. Som saadant var det en baade kærkommen og
betydningsfuld Prydelse. Kærkommen, især hvis Bruden var et ungt
Barn, da det saa rimeligvis var første Gang i hendes Liv, at hun
fik et blankt Metalbælte paa. Og betydningsfuld, fordi netop
Bæltet paa sindbilledlig Vis betegnede den Forandring i hendes Liv,
som nu skulde foregaa.

Uden at Datiden ret gjorde sig dette klart, betød Bæltet
egentlig to Ting, der modsagde hinanden. Det var dels
Jomfrubæltet, som hun nu i Dag for sidste Gang skulde bære, førend
det afførtes for bestandigt. Derfor var det i Dag blankt og
iøjnefaldende som Tegn paa, at det båres med Ære, medens Møer til
daglig kun bar det i den bly Form af mat Stof. Men dels betød
Bæltet ogsaa hendes nye, kommende Værdighed som


[1] Nye Danske Magazin II 274-275.
[2] A. A. v. Stiernmann: Førordn. ang.
Sweriges Comm. etc. III 260.
[3] Sv. Bælter: Hist. Anm. o. Kyrko-Ceremonierna.
2 Upl. (Sthlm. 1783). S. 532.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free