Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse har særligt Krav paa Opmærksomhed, er den
forunderlige Heftighed, som Forordningerne antager, hver Gang der
bliver Tale om Tjenestepigernes Dragt. Det forbydes dem
strengelig at smykke sig med Perler og Perlelad, møde i Fløjl, Maar,
Hermelin og Guldlad[1]. Vidste man ikke bedre, skulde man tro
sig overfor en moderne Omvæltning, hvor de lavest stillede greb
efter Kronens Forrettigheder.
En fuldstændig Omvæltning var det ganske vist, men paa et
lille, begrænset Omraade, Brudesmykningens. Hvor Afstanden i
ydre Vilkaar var meget stor mellem Bruden og hendes "Bruderedere",
kunde nemlig det Tilfælde let indtræde, at disse, for at
hævde deres Ry for Smag, laante hende ikke blot Smykker, men
Klæder tillige. Især indtraf dette let, hvor en Adelskvinde redte
en af sine fordums undergivne til Brud. Til Tort for alle
rettænkende kunde da sligt et Væsen endog ved Højmesse for hele
Menighedens Aasyn komme op ad Kirkegulvet – ikke i Klædeskjole,
end ikke i Silke – men i kongeligt Skrud med Gyldenlad
og Perlesmykke.
De stærke Forargelsens Skumfurer, som slige Optrin skar,
lader sig endnu forfølge, ikke blot i de kongelige Forordninger,
men ogsaa i de snævrere Samfund, hvis Vande oprørtes.
Særlig Forargelse maatte saadan Venden op og ned paa alt vække i
Byerne, hvor en Borgemesters Datter altsaa var udsat for at
overstraales af den første den bedste Tjenestepige. I Aalborg
vedtoges det derfor Aar 1560: "Ingen Borgerdatter eller
Tjenestepige maa redes til Brud i Aalborg udi nogen ædel Frues eller
Jomfrues Klæder"[2] I Ribe gik man Aaret efter endnu grundigere
til Værks. Det forbødes Tjenestepiger under noget som helst
Paaskud at pyntes med Fløjl, Hermelin og Guldlad; de kunde
jo nemlig tænkes at understaa sig sligt ikke blot som Brude, men
f. Eks. som Indbydersker til Bryllup. Ingen Borgerdatter maatte
redes til Brud af andre end indenbys Kvinder og bestandigt kun
af samme Stand som hendes Fader: Kannikedøtre af
Kannikehustruer, Præstedøtre af Præstekoner, Købmandsdøtre af
Købmandshustruer o. s. v. Saa var der endnu kun een Slags Brude
tilbage, som man ikke havde ret Hold paa, det var Enkebrudene.
De faldt jo nemlig hverken ind under "Tjenestepigerne" eller
"Døtrene", men regnedes efter deres afdøde Mand. For ogsaa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
