Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
11
Tidligt Søndag Morgen begyndte de tvende Kvinder, der
skulde "rede" Bruden, deres ansvarsfulde Værk. Først iførtes
hun den egentlige Klædedragt. Brudekjolen var ikke som i en
senere Tid hvid, den var overhovedet ikke en alene til denne
Lejlighed anskaffet Kjole, men den til Udstyret hørende
Festdragt for Livet. Som Følge heraf var dens Farve forskellig –
rød, brun, grøn, gul, ganske efter enhvers Smag[1].
Brudekjolens Stof afhang naturligvis først og fremmest af den
enkeltes Formuesforhold. Ved Siden heraf gjorde der sig dog
fra Regeringens Side en stærk Tilbøjelighed gældende til her at
fastslaa en bestemt Rangfølge. Lige fra Frederik den Førstes Tid
til Christian den Fjerdes sidste Dage strakte sig en Række
Forordninger, der søgte at hævde følgende Trinrække:
Gyldenstykke, Bliant og perlestukne Tøjer alene for Kongehuset. Silke,
Fløjl, Damask og "Caffa" alene for Adelen. Klæde for
Borgerstanden.
Allerede det lange Tidsrum, som disse Bestemmelser
omfatter, Aar 1528 til 1643, gør det i og for sig sandsynligt, at Rækken
maa være bleven sprængt. At Forordningerne staar posterede
saa tæt ved hinanden – 1528, 1547, 1558, 1576, 1603, 1615,
1624 og 1643 – tyder som sædvanligt paa, ikke at Linjen med
det meget Mandskab har været let at holde, men at man ideligt
har været nødt til at gentage Forbudet mod Overtrædelserne.
Selve Forordningernes Indhold forraader det samme. Allerede
den første begynder med at maatte indrømme, at en Mængde
adelige bruger Gyldenstykke, Bliant og perlestukne Tøjer,
hvorfor det ogsaa tillades at opslide saadanne alt i Brug værende
Kjoler, men de maa ikke gaa i Arv til Børnene[2] – en meget
vanskelig Bestemmelse at paasee overholdt. Og de sidste Forordninger
gaar stærkt paa Akkord, idet de tillader borgerlige at bruge
Silke, hvis Brudgommen kan møde med en Seddel fra
Borgemester og Raad for, at han har en dertil svarende Formue
[3].
Det kan da ikke undre, at man i Fortegnelser fra det 16de
Aarhundrede over adeliges Klæder finder baade guld-og sølvvirkede
og perlestukne Sager[4],
ligesom Kræmmernes rigelige Forsyning
med slige Stoffer tydeligt nok var beregnet paa mere end blot
enlige Efterspørgsler fra Kongehuset[5]. Hvad der derimod i denne
[1] Rød synes
at have været en af de mest yndede Farver (se f. Eks. H. Rørdam:
Kjøbenhavns Universitets Historie IV 107). -- Jomfru Brynhilda
Benkestok var ved sit Bryllup 26 Aug. 1565 i Bergen dog iført
brun Fløjls Kjole, medens hun Aftenen forud havde været smykket
i rød Damaskes Kjortel (Norsk Magasin I 291).
[2] Danske
Magazin V 76.
[3] Sjællandske Tegnelser 1 Maj 1624 R. A. --
Kolderup-Rosenvinge: Gamle Danske Love IV 458.
[4] Se f. Eks. Anna Ahlefelds og Mette
Rosenkrans’ Klæder. Vedel Simonsen: Hagenskov S. 45. -- Danske
Samlinger 2den Række VI 176.
[5] Medens det dobbelte
kongelige Udstyr Aar 1588 med Lethed kunde skaffes hos danske
Handlende, slog disses Varebeholdning ikke til, Aar 1596, til
Frk. Augustas, ventelig fordi Adelen samme Aar saa rigeligt
skulde forsyne sig til Kroningsfestlighederne. Sjæll. Tegnelser
24 Juli 1596. R. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0155.html
