- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
122

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

holdt Bryllup. Og man var ikke karrig med, hvem man regnede
til Embedsmændene. Universitetet behandlede som Saadanne
ikke alene Professorerne, men ogsaa Hofprædikanter[1], Københavns Præster[2], ja selv den tyske Prædikant ved
Petri Kirke[3].
Og i Helsingør f. Eks rakte man sig saa vidt, at endog den ellers
uærlige Mestermand regnedes med og fik sig en Tønde Øl til sin
Bryllupskost[4]. Stundom sendtes der vel Madvarer ved slige
Lejligheder, som f. Eks. da Sognepræsten ved Frue Kirke i
København Aar 1552 af Universitetet fik en Okse, men i Reglen var det
dog Drikkevarer. Det staaende Bidrag til "lærde" Bryllupper var
80-160 Potter Rhinskvin, en halv eller en hel "Ame" Vin, som
det kaldtes. Enkelte synes at have foretrukket "Ølbryllupper",
i saa Fald var Reglen gerne en halv Læst, altsaa seks Tønder Øl.
Derimod hørte det til Sjældenhederne og var næppe heller vel
set, at en underhaanden udbad sig Penge i Stedet og, som f. Eks.
Magister Hasebard, fik af Konsistorium udbetalt 16 Specier i
Stedet for den reglementerede Vin[5].

I Forholdet mellem over- og underordnede kunde dette
Bidrag til Bryllupskosten undertiden vokse op til temmelig anselige
Størrelser. Frederik den Anden gav saaledes f. Eks. til sit Bud
Gaspars Bryllupskost en Okse, en Fjerding Smør og to Svin[6];
og til Dronning Sophias Skræder, hvis Datter skulde giftes, to
gode Okser og 160 Potter Vin[7]. Esge Bille skænkede til en af
sine Tjeneres Bryllupskost to Okser, en Fjerding Smør, to fede
Svin, otte Lam, ti Gæs, tyve Par Høns, to Pund Mel og to Pund
Malt[8].

Hvad underordnede kunde skænke til overordnede var vel
sjældent af større Betydning og dølger sig i hvert Fald som oftest
for den senere Granskers Blik. Dog beretter en samtidig
Rejsende, at Bønder i Sverige brugte, naar deres Herre holdt
Bryllup, at skænke ham en stor Ost, lavet af "en Dags samlet
Malkning fra alles Køer", en Gave, der var særlig velkommen som
synligt Udtryk fra hans Magtomraade[9].

Mellem Borgere og Bønder gik man mere ligefremt til Værks,
og Gæsterne kom hver med sit Bidrag under Armen: Gæs, Høns,
Ænder, en Klump Smør, Sigtebrød, Æg o. s. v., alt efter hvad
vedkommende Hjem formaaede. Bidraget var tilsyneladende frit,
men en offentlig Mening holdt Vagt og drog for hver især en


[1]
H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie II 411. Anm. 1.

[2] Danske Magazin 3dje
Række VI 248.
[3] C. F. Wegener: Historiske Efterretninger
om Anders Sørensen Vedel. (Fol. Udg.) S. 167 Anm.
[4] Danske Magazin 3dje Række II 199 Anm.

[5] Acta Consistorii
27 December 1622. N. K. S. 755, b. Folio.
[6]
Tegnelser over alle Lande 16 December 1559. R. A.
[7] ye Danske Magazin I 149.

[8] Danske Adelsbreve Fasc. 7. En løs Seddel uden Steds-
eller Tidsangivelse. "Dette Efterskrevne skjenker jeg Esge Bille
min Tjener Niels Jude" o. s. v. R. A.
[9] Die Reisen des Sam.
Kiechel, herausgegeben von Haszler. (Stuttgart 1866) S. 68—69.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free