Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Gæsternes Antal og Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skarp Grænse, under hvilken det vilde være usømmelig at gaa.
Omvendt kunde det at medbringe altfor meget udlægges som
utidig Storagtighed. Derimod var det kun sjældent, at der, som
f. Eks. senere paa Amager, var en almindelig fast Takst, et Par
Høns for hver Person, ti Høns altsaa for den Husfader, der
mødte med Hustru og tre Børn[1].
*
Det sædvanlige Navn for denne medbragte Bryllupskost var
"Føring" eller "Førning". I enkelte Egne kaldtes den dog ogsaa
"Send" eller "Sending", "Skikken", "Faaen", "Foen" eller
"Fund", hvilke sidste Benævnelser alle kom af at "faa", der jo
paa gammel Dansk betød at "give". Den hele Skik var
ældgammel og skrev sig fra Hedenskabets Dage. I det 16de
Aarhundrede herskede den endnu ligeledes i England[2], hvortil den
vel var overført af Vikingerne. Indgroet som den var i Norden,
afgav den et ypperligt Tilknytningspunkt for Forklaringen af
Reformatorernes Lære om Retfærdiggørelse ved Tro i Modsætning
til Retfærdiggørelse ved Gerninger. "Det er det, som Skt. Poul
kalder Naadens Evangelium, at Gud elsker os og beder os ikkun
komme uden alle Førninger". Ved Lignelsen om Kongesønnens
Bryllup laa det saa nær at komme ind herpaa. Hans Tausen siger
derfor i sin Udlægning: "Sig selv bemøjer han med Bekostningen
og sine Tjenere med Arbejdet og Umagen, .... men Gæsterne
beder han ind til sit Bryllup og trøster tilmed de Indbudne, at de
skulle ikke have Behov at sidde hjemme for Førningers Skyld,
thi alle Tingest skulle staa dennem ganske vel rede for". Eller et
andet Sted: "Han lader foruden al Førning og Medførsel indbyde
alle sine Gæster og lade dennem sige, at alt det, de skulle sidde
glade af, er aldeles rede"[3].
Det 16de Aarhundrede ud fulgtes Skikken af alle i Norden.
Men i det 17de begyndte den at tabe sig hos Adelen, og temmelig
hurtigt fulgte Borgerstanden med. Allerede i Begyndelsen af det
18de Aarhundrede kunde Troels i Holbergs "Barselstuen" give
følgende historiske Tilbageblik over den snart aflagte Skik: "Skal
man giftes, maa der lige saa mange Folk komme sammen for at
æde og drikke op, mere end en stakkels Haandværksmand kan
[1] L. Thura: Beskr. over
Amager (Kbhvn. 1758) S. 30.
[2]
John Brand: Popular antiquities of Great Britain by W. C. Hazlitt.
II. (London 1870) S. 89.
[3] H. Tausens Postille, Sommerparten
(Wittenberg 1539) Bl. 11 og 275.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0123.html
