- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
109

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For ret at forstaas maa da hine Danmark-Norges 2 Millioner i det
16de Aarhundrede ses, ikke i Forhold til vore Dage, men til deres
egen Tid, det daværende Evropa. Og saaledes set skifter de
betydeligt i Værd. Sverige talte paa samme Tid næppe mere end
900,000 Indbyggere.[1] Det nu saa mægtige England
nøjedes omkring Aar 1600 med en Folkemængde af 5 Millioner,

Skotlands Indbygger-Antal overskred vistnok ikke 800,000.[2]
Under saadanne Omstændigheder vil det forstaas, at det forenede
Rige Danmark-Norge ikke blot omfattede et betydeligt Land-Omraade,
men ogsaa ved sin Folkemængde indtog en ret anselig Plads i Evropa.

Spørger vi om denne Befolknings Fordeling, saa møder os her, saa
vidt vi kan skimte, ikke ubetydelige Afvigelser fra Forholdene i
vore Dage. Vi skal søge at bestemme disse Afvigelser, idet vi
betragter Befolkningens daværende Fordeling fra et tredobbelt
Synspunkt: Først Fordelingen over de enkelte Landsdele, dernæst
Forholdet mellem Land og By og endelig mellem de forskellige
Aldersklasser.

Hvad Befokningens Fordeling over de enkelte Landsdele angaar,
skulde det paa Forhaand synes naturligt, at hver enkelt Landsdel
havde et til sin Størrelse svarende Indbygger-Antal. Som bekendt
slaar imidlertid denne Regel næsten aldrig til; utallige andre
Betingelser griber omdannende ind og forstyrrer dette simple
Forhold. Blandt de mange Betingelser, hvis Betydning er os mere
eller mindre klar, synes for Danmarks og Norges Vedkommende
Skovenes Omfang i den Paagældende Egn at spille en ikke liden
Rolle. Kaster vi et Blik paa Nutidens Forhold, saa viser det sig,
at de skovrigeste Landsdele tillige er de bedst befolkede og
omvendt: Det Søndenfjeldske er tættere befolket end det Vesten-
og Nordenfjeldske, Øerne end Jylland, Østjylland end Vestjylland.
[3]
Og at dette ikke er helt tilfældigt, synesat fremgaa af, at selve
Befolkningens Tilvækst er svagere i de skovløse Egne, end i de
skovrige.[4] En lignende Overensstemmelse lader sig
paavise i den forbigangne Tid: Islands blomstrende Tid faldt
sammen med dets Skovrigdom.[5] Da det Vestenfjeldske
og Nørrejylland endnu besad deres storartede Skove, var disse
Landsdele i afgjort Overvægt.

Overensstemmelsen lader sig imidlertid forfølge dybere, og her


[1] Carlson: Sveriges Historia under
Konungarne af Phalziska Huset. Stklm. 1856. II 5.
[2]
Encyclopædia Britannica 9. og 8. Udgave, Artiklerne "England" og
"Skotland". England med Wales talte Aar 1650: 5,450,000 Indb. (having probably risen less
than half a million during the lapse of a century); Aar 1750: 6,400,000 Indb.; Aar 1801:
8,892,000 Indb.; Aar 1874: 23,500,000 Indb. Skotlands Folkemængde var Aar 1707: 1,050,000
Indb.; Aar 1755: 1,265,000 Indb., og Aar 1874: 3,500,000 Indb.
[3] I Christiania og Hamar
Stifter er 36 Procent af Fladerummet bevokset med Skov, i Bergens Stift kun 7 Procent.
I Jarlsberg og Laurvigs, Smaalenenes og Akershus’ Amter findes Norges tætteste
Befolkning, nemlig 2041, 1245 og 1138 Mennesker paa hver (geografisk) Kvadratmil. I det
Vestenfjeldske har de tættest befolkede Egne, Stavanger og Søndre Bergenhus Amter, ikke
mere end 630 og 424 Indbyggere paa hver Kvadratmil. (O. J. Broch: Statistisk Årbog for
Kongeriget Norge. Kristiania 1871. S. 28-29 og 548). I Jylland er kun 2,50 Procent af
Arealet bevokset med Skov, paa den fynske Øgruppe er 5,87, paa den sjællandske 9,71
Procent. (Lütken: De danske Statsskove. S. 3.) I Jylland bor der 1,748 Mennesker paa hver
Kvadratmil, i Fyn 3,722 og i Sjælland 4,762. Paa Jyllands Vestkyst er i Thisted Amt kun
0,02 Procent af Fladerummet skovbevokset, i Ringkøbing Amt 0,44 Procent, i Ribe Amt 0,57
Procent. Paa Østkysten er i Aarhus Amt 7,26 Procent af Arealet bevokset med Skov. (Samme
Skrift. S. 3.) I Ringkøbing Amt bo 902 Mennesker paa hver Kvadratmil, i Aarhus Amt
2,785.
[4] Som Eksempel paa Befolkningens forskellige Tilvækst i Norges østlige og
vestlige Egne i Tidsrummet 1665-1801 kan anføres, at Tilvæksten alene hos Landbefolkningen
i denne Tid har været: i Hedemarken 227 Procent, i Buskerud 213 Procent, i Christiania
Amt 171 og i Akershus 166 Procent, medens den i intet af de vesten- og nordenfjeldske
Amter er naaet til 84 Procent, i Lister og Mandal endog har indskrænket sig til 39 Procent. (T. H. Aschehoug i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, udg. af Lange.
Christiania 1842. 2. Aargang. S. 403-4).
[5] Falkman: Om Svenska skogarnas nuwarande tillstånd. Stockholm 1852. S. 119-24.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free