- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
108

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Delene af Ruslands Kyst; Norge havde før Aar 1665 mistet baade
Bahuslen, Herjedalen og Jemteland. Disse Landsdeles Befolkning maa
da altsaa føjes til. Fremdeles maa det tages med i Betragtning, at
man ikke her som ellers under almindelige Forhold tør antage, at
en jævn Tiltagen af Befolkningen havde fundet Sted i den nærmest
forudgaaende Tid. Forholdene efter Aar 1600 havde nemlig langtfra
været gunstige. Gentagne fjendtlige Hærgninger og mere og mere
trykkende Landboforhold havde hemmet og kuet Tilvæksten i Danmark.
I Norge havde lignende Forhold, om end i ringere Grad, fremkaldt
lignende Virkninger. Man har derfor vistnok med Rette betegnet
Størstedelen af det 17de Aarhundrede som en stadig Tilbagegangs
Tid, hvad Folketallet angaar.[1]

Omvendt stiller Forholdet sig i det 16de Aarhundrede.
Renæssancens fremdrivende Kraft gjorde sig gældende ogsaa paa
dette Omraade. De hyppige Smitsoters Ødelæggelser erstattedes,
som vi senere skal se, ved en forbavsende ægteskabelig
Frugtbarhed. Den stærke og almindelige Fremgang i Velvære
dækkede endnu over Landbo-Forholdenes Brøst og gjorde
Bondestandens Vilkaar taalelige. Syvaarskrigens Ødelæggelser
endelig ramte kun en mindre Del af Landet; og i selve disse
hærgede Landsdele lader sig efter Krigens Ophør en rask
Fremskriden i Folkemængde paavise.[2] Samler vi
alle disse Hensyn, maa det vistnok snarest anses for lavt
beregnet at anslaa Danmarks Folkemængde henimod Aar 1600
til omtrent 1,400,000 Mennesker og Norges samtidige
Befolkning til omtrent 600,000 – det samlede Indbygger-Antal altsaa til 2 Millioner.

Et Tal som dette er vildledende, naar det ikke ses i sin
rette Belysning. Nu for Tiden summer det kun lidet i Forhold
til de store Folketal, vi efterhaanden er bleven vant til.
Danmark og Norge havde 1910 tilsammen omtrent 5 1/4 Million
Indbyggere, Sverige 5 1/2. Og endda veed vi alle, at de to af
de skandinaviske Lande kun er svagt befolkede mod de store
evropæiske Stater.Storbritannien og Irland tæller paa et
lignende Fladerum som Norge henved 46 Millioner (1910), og
Frankrig har, skøndt mindre end Datidens Danmark-Norge, en
Befolkning paa 39 1/2 Million (1910). Og selv disse Tal synes
ringe mod en Vækstkraft som den i Rusland. Det evropæiske
Rusland, uden Finland, er i Tiaaret 1899-1909 vokset fra 107
til 130 Millioner Indbyggere.[3]


[1] Velschow i Historisk Tidsskrift IV, 7.
[2] Ifølge Registre og Mandtal paa
Madskatterne af 1580 og 1583 for Malmøhus Len (Bilag til Malmøhus Lensregnskaber af
samme Aar, Rigsarkivet) udgjorde Antallet af Bønderne i Lenet Aar 1580: 3,835 Mand, og
Aar 1583: 4,139 Mand, hvilke Tal endda ikke angive den fulde Forøgelse, idet Børing
Birk 1580 regnedes med til Lenet, men ikke 1583, og Fru Tale Ulfstand i Mellemtiden havde
gjort 30 Lejebønder til sine Ugedagsmænd, saa at disse heller ikke forekomme i
Regnskabet af 1583.
[3] Statistisk Aarbog for Danmark 1912. Tabel 148.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free