- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
107

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folk.



Vi har betragtet Landet i det 16de Aarhundrede, dets Form, dets
Skovvækst, Jordbundsforhold, Klima og Dyreliv. Vi skal nu kaste
et Blik paa det Folk, der beboede Landet, og søge at danne os et
almindeligt Indtryk deraf ved først at undersøge Befolkningens
Størrelse, dernæst dens Fordeling og sluttelig dens Bestanddele.

De Hjælpemidler, som vi besidder til at bestemme Nordens Folkemængde
i det 16de Aarhundrede, er kun ringe. Egentlige Folketællinger
begyndte man i de skandinaviske Lande først at foretage ved Midten
af det 18de Aarhundrede, i Sverige 1751, i Danmark og Norge 1769.[1]
Nogenlunde sikre Slutninger om Folkemængden lader sig kun føre
tilbage til Midten af det 17de Aarhundrede. Selv om vi rækker os
videst, staar vi altsaa dog næsten et Aarhundrede fjærnet fra den
Tid, vi ønsker Oplysninger om. I Mangel af bedre maa vi da nøjes
med en usikker Sandsynligheds-Beregning.

Danmarks Befolkning i Aaret 1657 kan vistnok, uden at nogen stor Fejl
begaas, anslaas til at have udgjort henved 1,200,000 Indbyggere, heri indbefattet Beboerne i Skaane og Blekinge samt den kongelige Del af Sønderjylland og Holsten.[2] Norges Folkemængde har i Aaret 1665 efter al Sandsynlighed været omkring 450,000 Mennesker.
[3]
Vil man ud fra disse Tal søge at naa til et rimeligt Overslag over Danmarks
og Norges Indbygger-Antal i Slutningen af det 16de Aarhundrede, maa man først og fremmest erindre, at begge Lande var blevne formindskede i Mellemtiden. Danmark ejede i Aaret 1657 ikke længere Halland, Gulland, Øsel

[1]
Forsell: Statistik öfver Sverige. 4de Upplagen. Stockholm 1844. S. 115; for
Danmarks og Norges Vedkommende se de følgende Henvisninger.
[2] F. Hammerich i Historisk Tidsskrift 3. Række II 28-44. Joh. Grundtvig:
Meddelelser fre Rentekammerarkivet 1872: S. 208-14. Trods disse to Forfatteres
noget afvigende Resultater anser jeg dog de af dem fremdragne Vidnesbyrd for at være ret vel samstemmende. Det ringere Slutningstal hos Grundtvig fremkommer ved, at Landbefolkningen paa Sjælland, Møen, Falster og Lolland Aar 1645 antages for, i Overensstemmelse med Forholdene 1769-1870, at have udgjort 27 Procent af Danmarks samlede Befolkning. Saa høj en Procentværdi tør jeg imidlertid ikke tillægge Befolkningen i disse Landsdele ved Aaret 1645, da netop disse Egne led under Vornedskabets hele Tryk, medens Jylland endnu ikke ganske havde tabt sin tidligere Flor.
[3] Aschehoug i Langes Norske Tidsskrift for Videnskab og Literatur.
Christiania 1842. II 305-407.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free