Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes vi at finde Sporet af den Udviklings Lov, der siden Oldtiden
har raadet for Befolkningens Fordeling i Danmark og Norge. Det lader
sig paavise, at Tyngdepunktet for begge Landes Velmagt i den
historiske Tid langsomt har bevæget sig fra Vest imod Øst. I
Oldtiden var Jylland og Norges Vestkyst de folkerigeste Landsdele.
Norges Historie begynder ved dets Kyst, og om Jyllands tidligere
tætte Befolkning vidner blandt andet de mange Gravhøje. I Bryndum
Sogn i Ribe Amt findes saaledes alene 180 Høje,[1] i
Salling fandtes for kort Tid siden ikke mindre end 1,100[2]
o. s. v. Middelalderen igennem holdt denne Overvægt sig. Jylland
var stadig den rigeste og vigtigste Landsdel, Trøndelagen og
Bergens Opland de toneangivende. Først den nyere Tid saa Forholdet
skifte. Øerne og det Søndenfjeldske har overvundet deres vestlige
Medbejlere, Ribe har maattet vige for København, Trondhjem og
Bergen er bleven overfløjede af Kristiania. Jævnsides med denne
Bevægelse har der fundet en anden Sted, idet Skovene har holdt
Trit med Befolkningen. Da de maatte vige paa Vestkysten, har de
efterladt denne ikke blot skovløs, men med et barskere Klima end
tilforn. Tages dette sidste Forhold med i Betragtning, synes hin
Samstemmen mellem Befolkningens og Skovenes Fordeling ikke at være
ganske tilfældig. Skovene betyder i Danmark og Norge ikke blot som
ellers ofte: saa meget mindre Agerland. De er et Udtryk for
Velvære og paa engang betinger og betegner de et mildere,
beboeligere Klima. Hvorledes Aarsagsforholdet mellem Skov og
Befolkning da end i det enkelte monne være, vist er det, at de i
den historiske Tid, baade i Danmark og i Norge, har fulgtes ad.
I vore Dage vokser atter Nørrejyllands Beplantning jævnsides med
dets stigende Betydning og Befolkning.
I det 16de Aarhundrede nærmede Viseren sig mod Middag i denne
sin langsomme Gang over Nordens Lande. Vest-Egnene havde endnu
Overvægten, tydeligst i Norge, men dog ogsaa synligt i Danmark.
Først i det følgende Aarhundrede skulde her Forrykkelsen ske.
Jylland skulde saa grundigt udarmes ved fire fjendtlige
Hærgninger, at det trods Skaanes Tab ikke mere var i Stand til
at opveje Egnene mod Øst.
I det 16de Aarhundrede var altsaa Jylland ikke blot Danmarks største,
men dets rigeste Landsdel.[3] Datidens Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
