Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Björn Olsen: Versene i Egils saga.
fast, idet han henviser til Hávamál (Bugge) v. 130 (fggro
skaltu heita ok lata fast vera) *). Han synes altså at have
opfattet relativsætningen pats fatSer mœlte som objekt og
*fas? som prædikatsord. Til denne opfattelse af
ordforbind-elsen kan jeg slutte mig, derimod ikke til rettelsen "fasf.
Af det fra Hávamál anforte sted fremgår, at udtrykket låta
(eht) vera fast bruges om lefter i betydningen ’at lade (noget)
stå ubrodelig ved magt’. Men da der på vört sted ikke er
tale om noget Mte, synes fast ikke at passe. Man bör
der-for sikkert holde sig til den overleverede læsemåde: flest.
Talemåden låta eht. flest betyder uden tvivl det samme
som det latinske ’plurimi facere’. Ordet lata er undertiden
omtrent ensbetydende med meta, således i förbindelsen vel
látinn (jfr. Oxf.-ordbogen under låta B 4). Beslœgtet er
betydningen ’erklære (noget) for (at være noget)’, se Fritzner2
under låta 9 (II s. 423 a44)2). Af de hos Fritzner anforte
eksempler fremhæves særlig Heilag. I 49919: Allt lœtr pú
petta Mit, hvor betydningen af låta (L Utit = ’parvi pendere’)
og konstruktionen er fuldstændig den samme som på vört
sted. Med hensyn til brugen af flest kan henvises til Fms.
I 14116: fanst mér pá pegar ok œ siàan fleira til hans en
annarra ungra manna, samt över hovedet til talemåderne
finnask mart (mikit, fått) um og låta sér mart (mikit, fatt)
um finnask 3).
Egill udtaler her altså om sin sön: "Han satte altid sin
faders ord höjest, selv om alle mennesker var af en modsat
mening". Det er den samme tanke, som Sophokles lader
Kreon udtale i Antigone v. 639 til sönnen Haimon:
oÜvco yàg, (5 ital, %qíj ötà orègvcov ê%eiv
yváfirjs JtavQ^ag jvúvt’ ðmotiev éorávat.
f) Corpus poet. Boreale I s. 551.
a) Jfr. Fridþjófs saga, Larssons udg. k. 12, 16, hvor Iogibjörg siger til
sin mand: par er nu komit, at vér munum þih œztan låta.
s) Jfr. Fritzner1 I s. 416 a".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
