Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: H. Gering: Glossar zu swn liedern der Edda (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jonsson: Anmälan.
201
ikke komme nærmere ind på dette spörsmål her. — At som adv.
i begyndelsen af Rígsþ. bör sikkert forsvinde (s. 14) og give plads
for det rigtige ar, der ikke blot er en gisning af Bask; jeg
indsatte ordet i min udgave i henhold til linjens form i cod. Ups.
pag. 42 (se SnB. III, LXV). — Bergdanir oversættes ved
’berg-bewohner’; det havde dog måske trængt til nærmere forklaring.
— JBiäka bot (s. 21) betyder næppe "jeg vænter ingen bod", men
"jeg opnår ingen bod". — Bilar löpt —- Lunings fortolkning
heraf er sikkert urigtig; lopt bet. her ’himmel’. — Under broddr
findes en betydning ’schiffschnabeF (H. H. II, 22), der ikke findes
i andre ordbøger; jeg tror heller ikke, at den er rigtig her; i
farar broddi ("i spidsen af toget") er et også fra prosa bekendt
udtryk, og det synes mig voveligt, at antage nogen anden på det
anførte sted. — Under eiki-kgstr hedder det, at metrum kræver
-Jcesti; det er rigtigt, at metrum kræver et tostavelsesord, men
syntaksen fordrer acc. -kgstu. — Eptir i Sg. 22 7 {eptir varp \
öbil-gjgrnum) er præp., der styrer den følgende dativ, men hører næppe
til verbet. — Få sér at gremi (s. 43) kan vistnok kun betyde "at
göre en til genstand for sin egen vrede" (min ændring i udg.
finder jeg nu er unødvendig). — Fengu til margir (Am. 918)
betyder vistnok: "der var mange, der havde skaffet, o: alt det forud
nævnte, tilveje". — Under fälda anføres féldu fra H. H. II, 14
(hvem i brynju \ bragnar féldu), men fälda betyder kun "at give
en hovedpynt på". (Betydn. 2 under fälda, faldada hos Fritzner
er unöjagtig og kan ikke bruges her). For mig står det klart,
også af versets truende tone, at féldu her må komme ztfélla ’fælde,
dræbe’. — For gect’a vedkommende tror jeg ikke man har ret til
at opstille andre betydninger end ’sind, sindelag’, men sindelag
kan undertiden være identisk med ’tilböjelighed’, og denne
betydning har ordet i forbindelsen ged ok gaman; "vellyst,
elskovsny-delse" er sikkert for stærkt; ged er, om jeg så må sige, den
sjælelige (åndelige), gaman derimod den mere realistiske side af
elskoven. — Linjen hwll vid hyrogi (Håv. 136) er næppe rigtig
forklaret af G. Vigfusson; for det første foreligger der jo en stærk
rettelse af hdskrs læsemåde, hvis betydning er simpel nok, og som
i den form kan siges at være parallel med linjen: jgrd tékr vid
gldri; her vilde det have været ønskeligt, om forfatteren havde
påpeget rettelsen og vanskeligheden. — Når det s. 83 hedder:
"hrár später rar", "hrata später rata", forekommer dette mig at
være vildledende, og tildels mindre rigtigt; rås i Håv. 149s (rótum
rås vidar) er i så gammel tid absolut enestående, (der bör snarere
læses hrótum hr ds), ti rått i H. H. II prosa er uden betydning;
rata i Grip. 363 er et andet verbum end hrata. rata kan, hvad
betydning angår, jævnføres med farask og gangask. — Om
betydningen af igda har der været megen tvivl, men man synes ikke
at have lagt mærke til, at Fr. Grundtvig i sin bog om
Løsnings-stenen (1878, s. 119—21) har gjort det mest sandsynligt, at det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
