Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: H. Gering: Glossar zu swn liedern der Edda (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
F. Jonsson: Anmälan.
gråmejsen (paras palustris jfr Aasens Hampigda), der menes,
eller i hvert fald en mejs; jfr Wimmers Oldn. læsebog, gloss. —
En af de betydninger, ordet Tcnáttu skal have, er Verstehen1; en
sådan betydning tror jeg ikke man er berettiget til at konstatere
(Jena haf a óvutar rúnar er sikkert — he/r óviltar r.; hná kan her
henføres enten under betydning 1 eller 4). — Under Tcostr savner
jeg betydningen ’herlig egenskab’, som ordet sikkert har Am. 70.
(stedet henføres under betydning "lage, umstände"). — Landreki
gengives ved ’landdurchwanderer’, hvad dog næppe kan være
rigtigt. Den rigtige forklaring tror jeg Hj. Falk nar givet i Arkiv
V, 264—5. — M. h. t. M(r) i Håv. 66 (sjaldan Muir leiär i US)
holder jeg på lictr i betydning ’ledemod’, jfr Herv. 248: liaar verär
sá at leita, er lítit sax hefir (jfr Aarb. 1888, s. 156); at Uår her
er identisk med liär i Hav. må anses for givet, men tilföjelsen (er
lítit sax hefir) viser, fra hvilken sfære udtrykket er hæntet. — I
Vafþr. 44 betyder licta (vb.) ’at gå forbi’, Være tilende’, og
ligeledes i Am. 50. — Når det om det ekspletive of (s. 130) hedder,
at det oprindelig betød fuldendelsen, er dette vistnok rigtigt, men
i den poesi, vi har tilbage, kan man næppe påvise ét eksempel på,
hvor denne betydning sikkert kan konstateres; allevegne er ordet
ganske betoningsløst og altså uden selvstændig betydning; de
af forf. fremførte exx. er ikke anderledes end, men af selvsamme
art som alle andre steder, hvor dette of findes. — Orctbceginn må
betyde bæginn i orftum (sinutri) og Svb. Eg.s oversættelse "in dictis
adversus" fastholdes. — Tfir ráðumk ganga (s. 135; Am. 77-) kan
vistnok kun betyde: "jeg vil gå over — til Atle" (o: hen til ham,
i hans stue); Atle spörger om sine börn; dette spörsmål bringes
til Gudrun, og hun bestemmer sig da til selv at gå hen til ham
osv. — Når raptar (Am. 63) oversættes ved "seitenhölzer der
harfe", kender jeg intet sted ellers, der hjemler denne opfattelse.
Det simpleste er, at opfatte raptar i sin sædvanlige betydning,
men udtrykket er overdrevent, hvad der stemmer med tonen i
verset. — Jeg kan ikke overbevise mig om rigtigheden af at skrive
røk, fordi det hører til rekja \ sing. *rák, plur. rgk kan ligeså
godt henføres til stammen i verbet og altså også være identisk
med oht. rahha; ligesom man har hrah ntr. og hrekja, således også
rak : rekja. — Snar- betyder vistnok næppe "kühn" (s. 158), men
"rask"; det er hurtigheden, der her begrebsvis er fremherskende.
— M. h. t. stallr, der også — og i Hyndl. — betyder "krybbe"
(ikke: stald), kan jeg henvise til Annaler 1862 s. 360. — Taka i
ketil (s. 169) gengives ved: "in den kessel fassen", ikke i og for
sig urigtigt, men tydeligere vilde det være, at sige: "at stikke
hånden ned i kedlen". — Angående den oprindelige betydn. af
vargdrcpi (Grågåsens definition) kan jeg ikke ændre min
opfattelse; ordet er dog snarest oprindelig norsk netop i den her
anførte betydning, og dets sammensætning synes at angive betyd«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
