Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Dyrlund: Ordforklaringer.
Vil man fastholde "hedning" som personbetegnelse, må
man nodvendigvis gaa ud fra et ord med w, hvortil er föjet
afledsendelsen -ing. Dette har K. Ancher folt, når han
oven-anforte sted udleder ordet af "hedin nobilis", hvorom han
henviser til den isländske ordbog (1683) af Gudmund
An-dreæ, der imidlertid intet sligt har. A. har nok husket fejl
af Ihres Glossar. (I 840), hvis kilde jeg ikke kender, hvorfor
jeg må lade uafgjort, om det foregivne tillægsord skyldes en
lærd misforståelse af mandsnavnet Hedhin (Hithin)l) eller af
en förbindelse som hedhenstykke d. e. vævet töj af heden sk
(österländsk, saracensk) oprindelse2). Men, vil man måske
sporge, kan da ikke hedning (-yng) i A 32—33 (P. 36—37)
være samme ord som heetnyng i A. 18 (P. 20)? Ja, formen
lægger ingen hindringer i vejen; thi oprindeligt #, der i vört
handskrift sjælden er bortfaldet3) og kun undtagelsesvis
be-tegnes ved det nedarvede t\ gengives deri sædvanlig snart
med t (stœt i indledn., freel i A 11 = P. 12 o. s. fr.) snart
med d ("i hafs n0dP A 17 = P 19, broder o. s. fr.).
Betyd-ningen derimod gör knuder; thi medens ordet i § 18 (20),
der sikkert horer til skråens ældste bestanddele og hvor
talen er om brodre, der holdtes i fangenskab af "hedninge",
står i sin egenlige bemærkelse, kunde det i § 32 f. (36 f.)
kun været bragt i en överfort; men på dette afgörende punkt
glider jorden bort under vore fadder; thi oppe i skyerne
svæver en gætning, hvorefter "hedning" her skulde være et
slags spottenavn f. e. på de gildebrodre, der endnu ikke havde
löst "broderskab-brev" (A 43 = P. 46) eller, — hvis
lösningen deraf, hvad dog heller ikke jeg antager, var en
frivillig sag, — helt undlod at skaffe sig et sådant.
’) Jf. Arkiv Hl 230 f.
2) Se Söderwalls og Fritzners ordbeger.
8) i § 15 semty imedekommende, föjelig, hvortil höjeste grad
"sam-thydhast", i Svenska medeltidens bibelarbeten I 5053,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
