Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Ordforklaringer. 45
og det kun til dels hidhorende sfcahning (vanskábning) for
tidligere slœgting og kreatur eller skabelse. For resten har
vi kun personbenævnelser på -ning, hvor det förste n ikke
horer til endelsen: dronning (af drotten), galning (galen); og
i middelalderen holdt man sig udelukkende l) til det sidste
slags dannelser: n/eming, men flcptf0ring, h0ring2). Selv om
det havde forholdt sig rigtig med Lyngbys formentlige fund
af et gammeldansk het löfte med tilsvarende udso. hetœ} vilde
derfor intet, trods den regelrette övergång af t til d (d),
været mere sprogstridigt end et deraf lavet hedning med
be-tydning "den, der har aflagt gildesloftet" 3). Man tænke sig
et lovning med bemærkelse af hvad man i den nyeste tid
har kaldt Uftegiver, tidligere undertiden lover eller i en
særlig betydning (se Kalkar) lovningsmand! Jeg iler med at
tilföje, at et edning af ed eller udso. ethœ tage i ed (Jyske
lov II 4, 51, 53, 57) med betydning edbunden person,
eds-aflægger ligger lige så långt uden for mulighedens grænser.
Ikke mindre uhistoriske og naturstridige vilde de
orddan-nelser være, der forudsættes, når man har henvist til oldn.
tillægsord heifr- eller til navneordet heth d. e. hæder 4). Det
förste er aldeles fremmed i dansk, men sagtens af samme æt
som det sidste, der i ældre dansk foreligger i
sammensæt-ningen hethvarth, = vorth og har sit tilsvarende udsagnsord
hethœ (hædre)6). Men man tænke sig f. e. et gödning for
ædling eller hœderning for hædersmand!
*) En tilsyneladende undtagelse gör utlœndning i Eriks lov 3, 57 og
Hakon uplœndninp i Valdemars jordebog (Falster); men nån er her snarest
ndtryk for en sœregen udtale af nd, der senere i nogle skrifter betegnes pa
samme made (sendne o. s. v.). — Om tilsvarende former i svensk se
Ryd-qvist navnlig i hans tale Den histor. språkforskningen s. 20 f.
2) "Hörningsurt" fra en senere tid hos Kalkar II 357 har intet at göre
med hering eller overhovedet med here..
») Åno. 1859 s. 263.
4) Sml. Åno. nys anf. sted og Molbechs Dansk glossarium I 330.
*) Om dette se Kalkar II 335 jfrt med Kock i Medeltidsordspr&k II
158; sml. Bugge i Tidskr. f. filol. og pœdag. VII, 337 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
