Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: Ordförklaringar. 47
Advaret ved de mange mislykkede fors0g på at fånge
en eller anden passende person, opgav Pappenheim1) viselig
denne jagt og sogte efter et helt nyt spor; at det ikke lykkedes
ham at finde det rette, tilgives lettelig en udlænding, der er
mere udsat, end vi andre burde være det, for at vildledes af
ydre tilfældigheder. Han beråber sig nemlig på Gutasaga
kpt. 5: "hetningar e{>a dailumal", hvori det tilkom biskoppen
at dömme 2). Men, hvad enten vi opfatter dette af Schlyter
med urette bortforklarede "hetning" som en gullandsk
sideform til vestnordisk hœtting, sml. heta wipr i Gutalag kpt. 6
§ 2 og kpt. 58, eller vi med Bugge 3), hvilket synes at give
en simplere mening, forstår det som udrundet af et oldnord.
*atning, stridighed, frembyder overforelsen til dansk
uover-vindelige vanskeligheder: i förste tilfælde kunde oprindeligt
tt ikke på dansk blevet d (d), i det andet måtte formen, da
e er særlig gullandsk udvikling, være bleven (h)atningy der
rigtignok eliers ikke kendes i dansk4). Dertil kommer, hvad
der slår hovedet på sömmet, at förbindelsen: have en kände
ol af hver stridighed er aldeles udansk. Man hverken giver
eller får en krone af et slagsmål!
Men hvad betyder da "hedning"? Ganske ligefrem
bryg-ningy d. v. s. så meget 0I, som brygges ad gängen. Först
ved denne förklaring kommer såvel det sproglige som det
saglige til sin fulde ret. Ligesom navneordsdannelse på -ning,
med den ovenfor fremhævede indskrænkning, er temmelig
udstrakt i gammel dansk (hvorom i slutn. af næste stykke),
således er den dag i dag intet mere igroet med udtrykkene
for de forskellige virksomheder i vört huslige næringsliv end
*) anf. 8kr. s. 218.
2) Schlyter Sveriges gamla lagar VII 102; Säve Gutniska urkunder s. 34.
*) Nord. tidskr. f. filol. III 264. Spörgsmål dog, om "nötningar" ikke
er ejeform ligesom dailu?
4) Af samme stamme er dog vel det œldre nörrejyske "œdie" (se Kalkar
II 595) » œtia hos Schlyter, jfrt med etju- (i sammensætninger) og især med
udso. etja 1) hos Fritener*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
