Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Häfte 2
- Hustru (Viggo Såby)
- Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse (Hans Geelmuyden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betegnede udgaver (udg. C høstrwer); hustrw P. Eliesens D. Skr. s. 6
men husfru smst. s. 12; hustru gen. 16 i hib. 1550 og således i
følge Molbech allevegne i dette værk; Hustruis (gen.) Vedels Sakse
s. 9 men Hussfrue smst. s. 8. — Altså: husfrugæ, husfrue, husfru,
hosfru(e), høsfru(e), husfro (?), husfre (?), hosfre (?), høsfre (?);
hustru, hostru, høstru, hustrue etc., hustro, hostro, hustre (?),
hostre (?), høstre (?) — i sandhed, her er former nok, men „husru“ finde
vi ikke deriblandt, og, hvad mere er, vi se, at formerne med f og formerne
med t slutte så tæt sammen, at de hyppig forekomme i et og samme
skrift, så at der ingen plads bliver for den opstillede mellemform.
Når altså Noreen siger, at antagelsen af en umiddelbar overgang
fra husfru til hustru „saknar alt stöd“, så må jeg i følge det
foregående tvertimod sige, at det er antagelsen af en middelbar overgang,
som savner al støtte og kuldkastes af de sproghistoriske kendsgerninger.
København i november 1882.
VIGGO SÅBY.
*
Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse.
I Fortalen til den af Keyser, Munch og Unger i 1848
besørgede Udgave af Kongespeilet anføres blandt de forskjellige afgjørende
Grunde for, at den ubekjendte Forfatter har boet i Norge, ogsaa den,
at han „henpeger paa et Landstrøg noget sydligere end Halogaland
— Naumdalen eller det nordlige Trondhjem — som sin Hjembygd,
hvor han havde sin Bopæl“. Da Prof. G. Storm var af den
Formening, at de Udtalelser i Kongespeilet, hvortil her sigtes, og som er
af astronomisk Indhold, muligens kunde tjene til at bestemme Stedet
noget nærmere, har jeg efter hans Opfordring underkastet disse
Udtalelser en nøiere Undersøgelse, hvis Resultat ogsaa synes at bekræfte
Rigtigheden af Prof. Storms Formodning.
I Cap. 6 og 7 (efter den norske Udgaves Inddeling) forekommer
tre Tal-Angivelser, der kan betragtes som Resultatet af lige saa mange
Observationer, hvoraf hver enkelt kan tjene til at bestemme Stedets
geografiske Bredde. De Udtryk, hvori de himmelske Fænomener
omtales, røber i høi Grad Autodidakten; dette medfører forsaavidt en
Vanskelighed, som der skal nogen Omtanke til for at finde, i hvilket
Forhold Udtrykkene staar til de Cirkler paa Himmelkuglen, hvortil
Fænomenerne fra ældgammel Tid har været henført. Paa den anden
Side indeholder den nævnte Omstændighed en Borgen for, at
Observationerne virkelig er ægte og udførte paa Stedet, noget som da
ogsaa fremgaar tydeligt nok af andre Udtalelser i de samme Kapitler.
Følgende Sted i Slutningen af Cap. VI indeholder to af de
omhandlede Tal-Angivelser:
„En ek hafða áðr sagt þér, hversu margar stundir verða i tveim
„dægrum, ok nefuda ek þær fyrir þér, ok markaða ek lengd hverrar
„stundar með þeirri tilvisan, at III stundir liði, meðan sol gengr um
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:15:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1883/0209.html
