Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om Stedet for Kongespeilets Forfattelse (Hans Geelmuyden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
"eina ætt. Nú eru aðrar smár stundir, þær er ostenta eru kallaðar,
"ok gera þær LX eina hina, er fyrr nefnda ek. Nú sýnisk mér
"sannligast, at svá norðarliga sem vér erum staddir, at sól vaxi V þessar
"stundir enu smá um dag, ok svá miklu minna en sex, sem tólftungrinn
"er or þessari einni hinni litlu stund; en þat þykki mér sannast um
"aukning sólar vera, at hon vaxi þrjá hluti af þessum stundum til
"austrs ok til vestrs, ok inn fjórða til hæðar upp á himininn".
Først og fremst maa man naturligvis være sikker paa, at de her
omhandlede ostenta virkelig er ensbetydende med vore Minutter; i saa
Henseende maa det nævnes, at ifølge den danske Udgave af
Kongespeilet (af 1768) er der et Par Haandskrifter, som lader det gaa 40
Ostenta paa en Time istedetfor 60 *; men da Ordet ogsaa forekommer
i andre Skrifter fra Middelalderen som Betegnelse for en Tidsdel, og
da kun i Betydningen Minutter, saa bliver der ingen Tvivl tilovers.
Af samme Grund har jeg ogsaa med nogle Haandskrifter benyttet
Læsemaaden ostenta istedetfor ostensa, som baade den danske og den
norske Udgave har.
Den første Observation er nu, at Solen voxer 5 11/12 Ostenta om
Dagen. Af selve det citerede Stykke fremgaar ikke med Sikkerhed,
hvad han mener med, at "Solen voxer"; men af den ved Sønnens
Spørsmaal fremkaldte Forklaring i næste Kapitel kan det sees, at der
sigtes til Øgningen i Dagens Længde. Da Dagen ikke voxer eller
minker lige hurtigt hele Aaret igjennem, maa der menes den gjennemsnitlige Tilvæxt, som han aabenbart har faaet ud ved at dividere
Forskjellen mellem længste og korteste Dag med det mellemliggende
Antal Dage. For os bliver altsaa den omvendte Regning at udføre;
multipliceres 5 11/12 med 182 1/2, som er Antallet af Dage i et halvt
Aar, saa faaes 1080 Minuter eller nøiagtig 18 Timer. Dette er
Forskjellen mellem længste og korteste Dag under Bredden 64° 42’.
Den anden Observation indeholdes i Slutnings-Bemærkningen i det
citerede Stykke: "at hon vaxi þrjá hluti" etc. Omsat i vor Tids
Tale kommer dette ud paa det samme som, at den Bue af Horizonten,
der ligger mellem Stedet for Solens Opgang (eller Nedgang) paa den
korteste og paa den længste Dag, er 3 Gange saa stor som Solens
Tilvæxt i [Middags-]Høide i samme Tid. Da den sidste er 2 x 23 1/2
= 47°, saa skulde den første være 141°. Dette giver Bredden 64° 52’.
Endelig indeholdes den 3die Observation i følgende Ord af Cap. VII:
"þat veiztu, at hér er um vetrinn með oss lítill dagr ok lítill sólargangr, svá at sól hefir eigi meira gang en at hon veltisk um eina ætt" etc.
Som det kan sees af Begyndelsen af det før citerede Stykke,
betyder "Ætt" Ottendedelen af Cirkelen eller en Vinkel paa 45°.
1 Blandt de mange Inddelinger af Timen, som har været i Brug i
Middelalderen, var der ogsaa en paa 40; men disse Dele kaldtes Momentet.
Hos Beda, som levede henved 500 Aar før Kongespeilets Forfatter, er
Momenta de mindste Tidsdele, for hvilke en bestemt Værdi angives.
Ostenta omtales af ham i en anden Betydning, nemlig som de mindste
Dele (en Ottendedel af vore Buesekunder), hvori Astrologerne delte
Cirkelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
