Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
gaardsrummet, snudde han sig pludselig om, og det
forekom ham, som om han atter vinkede.
Raskolnikow skyndte sig efter ham, men inde i gaarden
saa han ikke gamlingen mere. Altsaa maatte manden
være gaaet op den allerførste trappe. Raskolnikow
ind, og ganske rigtig, to trapper højere kunde man
høre afmaalte’ skridt. Underlig nok .... trappen
forekom ham saa bekjendt! Der er vinduet i. første
afsats; maanen skinner saa hemmelighedsfuldt og
sørgmodig ind gjennem ruderne; her er anden etage....
bah! men det er jo samme bekvemmelighed, hvori
malergutterne holdt paa at arbeide! ... at han ikke
straks havde drat kjendsel paa huset? Den
forangaaendes skridt kunde ikke høres mere, »altsaa er
han blet staaende, har forstukket sig et eller andet
sted. Der er tredie etage; skulde jeg gaa videre? ...
Saa her er stilt overalt; det er næsten uhyggeligt ....«
og alligevel gik han videre. Han blev forskrækket
over lyden af sine egne skridt og følte sig mere og
” mere uhyggelig. »Hu, saa her er mørkt! Gamlingen
maa sikkert ha forstukket sig et eller andet sted i en
krog! Aha, leiligheden staar paa vid væg;« han
tænkte sig et øjeblik om og gik derpaa ind. Ude i
forstuen var alting mørkt og tomt, — ikke en sjæl
at se! Det var, som huset var fuldstændig ryddet.
Han gik sagte, paa tæerne, ind i næste stue; den var
klart oplyst af maanen. Derinde stod alting nu som
før; stolene, speilet, den’ gule sofa og billederne i
sine rammer. Den usædvanlig store, runde,
kobberrøde maane saa lige ind gjennem. vinduet. >» Uden
tvil er det fra maanen, stilheden skriver sig, —
sikkerlig fremsætter den nu en gaade for en eller
anden.« <+Han blev staaende og ventede, ventede
længe, og jo mere stilt maanen lyste, desto
voldsommere slog hjertet paa ham, saa det ordentlig gjorde
ondt. Fremdeles var alting stille. Pludselig hørte
han en tør, knistrende lyd, som naar man bryder over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
