- Project Runeberg -  Raskolnikow /
383

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3838

Hvorfor stønner I ikke? ... Med sit milde, tause |

blik ofrer de alt, alt! . . .… Aa, Sonja, Sonja, blide
Sonja ns

"Han tabte "bevidstheden. . Underlig nok, han
kunde umulig erindre sig, hvorledes han atter var
kommet ud paa gaden. Det var allerede sent paa
kvælden; skumringen blev tættere og tættere, den
fulde maane traadte stadig klarere og klarere frem,
men der var saa lummert. Folk gik gruppevis op og
ned gaden; haandværkere og arbeidere skyndte sig
til sine hjem, andre tog sig en spasertur; der lugtede
af kalk og støv og stillestaaende vand. Raskolnikow
gik sin gang bitter og sørgmodig tilsinds. Han kunde
nok” erindre, at han havde forladt huset med en
bestemt hensigt, at der var noget, han vilde gjøre, og
at han havde hastværk, men hvad det egentlig var,
havde han glemt. Pludselig blev han staaende og
saa, at der paa det modsatte fortoug var et menneske,
som" vinkede paa ham. Han skraadde over gaden hen
til manden, men idetsamme snudde manden sig om
og fjærnede sig med sænket hode, som om han
ingenting havde bemærket. »Har han virkelig ogsaa
vinket paa mig?« tænkte Raskolnikow, men ilede
alligevel efter ham. Da han havde nærmet sig ham paa
omkring ti skridt, drog han pludselig kjendsel paa
ham og blev forskrækket! — det var den
hemmelighedsfulde gamling fra før af, i samme antræk og
sammenkroket som før. Raskolnikow fulgte efter
ham paa afstand med den voldsomste hjerteklap; … de
bøjede ind i en sidegade, — endnu snudde den anden
sig ikke om. »Tro, om han ved, at jeg følger efter
ham?« tænkte Raskolnikow. Gamlingen traadte ind
under portgangen til et stort hus. Raskolnikow skyndte
sig efter og med. øjnene paa manden, om han ikke
skulde se sig om og vinke paa ham? < Jo virkelig,

. da manden var kommet helt inderst ind i
portrummet og netop stod i begreb med at bøje ind i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free