- Project Runeberg -  Raskolnikow /
143

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

ditere mig, hvad .jeg vilde, og at hun aldrig, aldrig
for sn dels... der var "hendes: "egne ord
nogensinde skulde falde paa at gjøre brug af dette
papir, før jeg selv friyillig betalte .,. .."Oz nu, nu
da jeg har mistet mine timer, da jeg ingenting har
at spise, "nu. "klager hun over mig, 7 Hvad skal
jeg kunne svare til sligt?«

»Alle disse sentimentale detaljer, min herre,« bed
Ilja Petrowitsch ham kort af, »vedkommer os ikke.
De maa afgive en skriftlig erklæring og forpligtelse,

. … enten De saa ved den anledning var forelsket

eller ikke, — med alle disse tragiske floskler har vi
her ingenting at bestille.«
Duer dasogsaase ogsaa altfor haard,«

brummede Nikodim Fomitsch og satte sig hen. til
bordet for at underskrive papirer. Han følte sig formelig
skamfuld.
å »Ja, vil De altsaa skrive«, sa sekretæren til
Raskolnikow.

»Hvad: skal jeg skrive?« svarte han grovt.

»Jeg skal diktere Dem.«

Raskolnikow fik det indtryk, at sekretæren nu, -
efterat han havde aflagt sin bekjendelse, behandlede ham
mere ringeagtende og overlegent end før, — men
underligt nok, det: var ham altsammen fuldstændig
ligegyldigt. Havde han bare tænkt sig en liden smule
om, maatte han sikkert ha faldt i forundring over,
hvorledes det overhodet var ham muligt at tale: paa
denne maade med disse folk og ovenikjøbet trænge
sig ind paa dem med sine følelser. Hvor tog han
pludselig denne .sentimentalitet ifra? — Ja, selv om
stuen ikke havde været fyldt af politifolk, men
fuldpakket af hans fortroligste venner, — mu skulde han
efter al sandsynlighed ikke ha fundet et eneste
fortroligt ’ord for dem, en saadan tomhed var der
pludselig opstaaet inden i ham. En sorrigfuld følelse af
den pinligste, uendeligste forladthed og venneløshed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free