Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
traadte pludselig ’frem. for hans sjæl og erkjendelse.
Det var ikke følelsen af skam over, at ha spildt alle
sine hjerteudgydelser paa Ilja Petrowitsch, eller
følelsen af, at denne løjtnant nu triumferte over ham, han
som saa pludselig havde forvandlet ham. Hvad
bekymrede ham hans egen skjændsel, al denne
ærgjerrighed, disse løjitnanter, gjældsfordringer, politikontorer,
— altsammen! Om man havde dømt ham til baalet
i dette øjeblik, han havde knapt rørt paa sig, neppe
nok lyttet efter domsafsigelsen. Noget heltigjennem
fremmedartet, nyt, uventet, noget endnu aldrig
forekommet, havde pludselig fuldført sig i hans indre;
det var ikke egenlig en erkjendelse, — kun en klar,
overordentlig intens følelse af, at han for fremtiden
aldrig turde indlade sig hverken paa slige
sentimentale udgydelser som nu nylig overfor disse folk i
politikontoret, eller overhodet paa nogetslags
konfidentielle meddelelser, selv om det istedetfor
politifunktionærer var lutter brødre ,og søstre, som var tilstede,
og det ikke nu, og det aldrig nogensinde overhodet.
Han havde endnu aldrig havt en saa besynderlig og
forfærdelig fornemmelse, og det pinligste af altsammen
var, — at det ikke var om et klart begreb, om en
erkjendelse, som der var spørgsmaal her, men om en
følelse, saa uendelig "pinlig, at han aldrig sit hele liv
havde fornummet noget lignende.
Sekretæren begyndte at diktere ham en ved
slige erklæringer benyttet formel, altsaa: »Jeg kan
i øjeblikket ikke betale, men lover at gjøre dette til
den og den termin (en eller anden tidsbestemmelse),
vil i mellemtiden ikke forlade byen, vil hverken sælge
eller bortskjænke mine eiendele, o. s. v.«
»Men De kan jo sletikke skrive; pennen falder
Dem jo ud af haanden,« bemærkede sekretæren og
betragtede Raskolnikow nysgjerrig; -— »er De syg
kanske ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
