Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 NITTIÄRENE
idealistiske tro på livets egen seirende
makt. Det er bøker om ensomme
opofrende kvinner som gjennem sin
kjærlighet gir de menn de møter, kraft
og styrke til å leve livet, mens de selv
glir inn i ensomheten. Slik forandres
for Esther i «Glæde» alt til uselviskhet,
til offervillighet, og gjennem å leve sitt
liv i hengivelse når hun også til en
stor altomfattende guds-fornemmelse.
Den fyller hennes siste dager med den
store glede: ...<«OQg hun tænkte: «Selv
om jeg ikke havde denne Have, om
jeg boede i den usleste Fængselscelle,
det vilde alligevel bli lyst! Det kan
aldrig bli mørkt mere. Nei, nu kan
du gjøre, hvad du vil... Gud... Du
blir ikke fri mig.» Hver Morgen vaag-
Frinsumiser 4. teg en Vee Me Ne or å det undere
uafladelig Forbindelse hvert Minut
paa Dagen, som var blit hende ligesaa nødvendig som Luften, hun ind-
aanded. Hun vendte sig mod den høieste aandelige Kraft som en Plante
mod Solen, og de varme Straaler faldt i hendes Sjæl. For første Gang
fatted hun den Bøn, hendes Mor lærte hende, da hun var liden:
«Gud, skab i mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.»»
Mons Lie (1864—1931). Få norske diktere forblev så isolert og publi-
kumsløs som Mons Lie. Fra hans første debutbok, en samling skisser
«Streif» (1894), til hans siste samling «Digte» (1924) skrev han ikke en
linje som skaffet ham kontakt med en lesekrets. Det må også sies at de
fleste av hans bøker er ganske uskikket til å skaffe en dikter lesere. Hans
underlige forfatterskap, uklare og tåkete lyriske utbrudd og betraktninger
som «Remini. Forvaagede Nætter. En Fortælling fra Paris» (1895), «En
Drømmers Bog» (1895), «En Forbryders Bekjendelse» (1896), tragedier
som «Don Juans Død» (1899), «Sebastino di Ricardo» og «Lombardo og
Agrippina», — alle disse alt annet enn lett tilgjengelige dikterverker er
skapt ut fra en lidenskapelig idealitet. Men det er langt mere lengselssyk
higen, mere drøm og anspennelse i dem enn sikker og avklaret kunst. Tross
og forakt, begeistring for lidenskap og lidelse og store følelser skulde denne
tragiske lyrikk gi uttrykk for, men den overbeviser mere om alvor og
idealitet enn om store dikterevner. Lengere har han nådd i de enklere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
