Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VIII. Stenalderens yngste Grave, Kisterne og Enkeltgravene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Enkeltgravene.
Ærefrygt for den Døde; men man har mistet Troen paa, at selve
Legemet, saa at sige, lever videre, og i Stedet herfor kan det an-
tages, at der allerede er fremkommet den ædlere Forestilling, at det
alene er Sjælen, der bevares: efter Døden, en Forestilling, som
træder stærkt frem i den følgende Periodes Gravskikke.
Det meste af hvad der her er sagt om de først for en halv
Snes Aar siden fremdragne, men nu dog allerede godt kjendte
Gravkister, turde ogsaa gjælde om de endnu senere, i de sidste
Aar, bemærkede Stenalders Grave, hvortil der ikke er anvendt
større Stene. Man vidste vel allerede forud, at der i flere Egne
af Jylland hyppig fandtes Stensager i Jordhøie; men først ved
A. P. Madsens Undersøgelser i Ribe Amt i 1890 og følgende Aar
har man faaet nøiere Kjendskab til disse Grave. Lave og fladt-
hvælvede Høie, sædvanlig .ikke mere end 6" høje, dække over
disse Grave, en eller flere over hinanden; enten ere de umiddelbart
omgivne af Jordfylden uden en eneste Sten, eller de ere omsatte
med flere eller færre mindre Stene, der undertiden danne en fuld-
stændig Ramme (Fig. 45), hvorefter man har valgt Betegnelsen
»Rammegrave«. Indretningen kan dog ogsaa være anderledes; Gravens
Sider kunne være opsatte med Stene, eller der kan findes et fuld-
stændigt Bundlag eller et Slags Leie af Sten; en sjælden Gang har
der været en dækkende Stendynge. Graven kan ogsaa ligge under
Høiens Bund, indtil 4’ dybt. Det eneste fælles Træk er egentlig,
at der i disse Grave ikke er anvendt store Stene som ved Sten-
alderens øvrige Grave, og at de, som det fremgaaer af Oldsagerne,
kun rumme et enkelt Individ. Det regelmæssig forekommende Grav-
gods er den gjennemborede Stridsøxe eller en Øxe af Flint — man
har derfor betegnet disse Grave som »Øxegrave« ; sjældnere findes
Spyd og Dolk. Kvinden blev sædvanlig gravlagt med et stort
Halssmykke af Ravperler, mellem hvilke en bred Skive. Af ’og
til træffes et Lerkar. I mange Henseender slutte disse Grave
sig nær til Kisterne, og der synes at være god Grund til at hen-
føre dem til Slutningen af Stenalderen. En Forøgelse af Materialet
maa dog endnu afventes og da navnlig for Afgjørelsen af Spørgs-
maalet om, hvorvidt lignende Gravformer forekomme almindelig i
andre Dele af Danmark end de midt- og vestjydske Egne. De ere
sikkert trufne ogsaa andetsteds paa Halvøen, men utvivlsomt har
dog Manglen i Midt- og Vestjylland paa passende Materiale til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
