Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VIII. Stenalderens yngste Grave, Kisterne og Enkeltgravene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gravudstyret. 107
optaget en Spydspids tæt ved Hovedet, en Dolk ved Hoften og
en Stridsøxe ved Skulderen, hvad der tyder paa, at Liget har været
nedlagt paaklædt, med de forskjellige Vaaben anbragte omtrent
saaledes, som de bares af den Levende. En fast Regel har dette
dog ikke været. Undertiden findes Dolk og Spyd nedlagte ved
Ligets Side, ved Knæene eller ved Fødderne, et Stykke ved
hver Side; men sædvanlig findes Oldsagerne ligesaa tilfældig som i
de store Kamre hist og her, snart umiddelbart ved Bunden, snart
lidt højere oppe, snart midt i Kisten, snart i et Hjørne eller tæt op
til Sidestenene, Alt naturligvis paa Grund af de Forstyrrelser, hvor-
for Graven har været udsat.
Foruden de nævnte Vaaben er der ofte i Kisterne optaget
Pilespidser af Flint og de længere fremme omtalte Hængestykker
af Skifer, ganske i de samme Former,,som ere vel kjendte fra de
store Kamre; forsaavidt er det tydeligt nok, at disse to Arter af
Grave staa i nøje, indbyrdes Forbindelse og berøre hinanden i
Tid. Men paa den anden Side er Forskjellen kjendelig nok.
Gravgodset er i Kisterne langt sparsommere, som om man ikke
længere har lagt nogen Vægt paa, at den Døde blev vel forsynet,
og det er indskrænket til et vist Sæt af Vaaben og Smykker,
man skulde sige, til det, som hørte til det daglige Udstyr; ganske
saaledes er Forholdet i den følgende Periode. Der findes i Kisten
yderst sjælden Ægværktøj, Arbeidsøxer og Meisler, som ere saa
almindelige i den ældre Tids Grave. Disse Redskaber fra det
daglige Liv mente man nu ikke længere, at den Døde havde Brug
for. Lerkar forekomme sjælden, ligesom det er Tilfældet i Bronze-
alderen, og vel kun som en Erindring fra Fortiden — er det,
fordi der ikke kunde bringes Offer i den lukkede Grav, eller fordi
man var ved at opgive Troen paa, at den Døde behøvede Mad
og Drikke?
Af alle disse Forhold synes det at fremgaa ikke blot, at
Kisterne tilhøre en anden og senere Tid end de store Gravbyg-
ninger, men ogsaa, at F orandringerne i Gravens Bygning og Ind-
hold staa i Forbindelse med nye Forestillinger om de Afdøde og
om det kommende Liv. Graven er nu ikke længere den Dødes
Hus, hvori han tænkes paa en Maade at fortsætte sit Liv; det er
kun et Gjemmested for Legemet, som man vil skaffe et ufor-
styrret Hvilested. Liget jordfæstes paa kjærlig Maade og med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
