- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
99

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VII. Stengravenes Indre, Gravskikke og Gravgods

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oldsagernes Antal. 99

Oldsagerne kun ved de faa senest nedlagte Lig kunne optages paa
deres oprindelige Plads, medens de iøvrigt oftest have været ud-
satte for Forstyrrelse og Beskadigelse af forskjellig Art. Heller-
ikke har man ved Fundene fra Jættestuerne nogen Sikkerhed for,
at Alt, hvad der findes i samme Grav, ogsaa er ganske samtidigt,
som det er Tilfældet for de følgende Perioder, idet Gravene da
sædvanlig kun rummede eet Lig. Stengravene have jo derimod
oftest været benyttede gjennem en længere Periode, og af de store,
samlede Fund kan der derfor kun vindes Oplysning om denne
Periode som Helhed, men ikke om dens enkelte, tidligere og senere
Afsnit og om den gradvise Udvikling gjennem denne Del af
Stenalderen.

Det er imidlertid, som det vil sees af et følgende Kapitel (X),
et fyldigt Stof til Kundskaben om denne Période, der skriver sig,
om end ikke udelukkende, saa dog for største Delen fra disse
Grave. Meget er vel fremdraget under andre Forhold; men
Gravene maa siges at være de vigtigste, undertiden tillige de
rigeste Findesteder for Stenalderens Oldsager. Oftest yder et større
Kammer dog ikke mere end 20—30 Øxer og Meisler. Flintpilene
forekomme ikke sjælden i lignende Antal — i en dobbelt Jætte-
stue er der optaget c. 70. I en Jættestue ved Følleslev, Skippinge
Herred, fandtes der over hundrede Oldsager af Flint. Talrigst
ere sædvanlig Flækkerne, som oftere ere fundne i et Antal af
henved 50 Stykker i samme Grav; men flere Gange er der fore-
kommet over 100. En større Betydning have dog Gravfundene
ved, at de indeholde Gjenstande af skrøbeligt Materiale, som kun
undtagelsesvis ere bevarede paa anden Maade, saaledes Meisler,
Naale og forskjellige Prydelser af Dyreben og Hjortetakker og
navnlig Lerkar. Disse sidstnævnte Oldsager, der ere særlig vigtige,
fordi vi fornemlig ved dem blive bekjendte med Stenalderens eien-
dommelige Ornamentik, forekomme ikke sjælden i betydeligt Antal
i Jættestuerne. Saaledes var der i den foran nævnte dobbelte
Jættestue paa Aarby Præstegaards Mark Skaar af omtrent en Snes
Lerkar i hvert Kammer, og mange andre Steder er der fundet
baade enkelte fortræffelig bevarede Kar og navnlig en Mængde
Brudstykker. I Modsætning til disse rigt udstyrede Grave have
dog mange andre, selv større Kamre været paafaldende fattige paa
Oldsager. I en nu fredlyst Jættestue i Gjerum Sogn, Hjørring Amt,

72

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free