Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VII. Stengravenes Indre, Gravskikke og Gravgods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Sidst indlagte Lig.
Selv i de fyldte Kamre naaer Dæklaget ikke helt op til Over-
liggerne, hvad der ogsaa vilde være uforstaaeligt; thi hvorledes
skulde man inde i Kammeret være kommen til at fylde op med
Ler og Stene lige til Loftet? Det vilde idetmindste have været
et meget besværligt Arbeide, og allerede et fast Lag af et Par
Fods Tykkelse maatte synes at afgive et tilstrækkeligt Værn.
Sædvanlig naaer Dæklaget kun indtil 1—3’ fra Kammerets Over-
liggere, og det samme er Tilfældet i Gangen. Ovenover findes
der vel i Reglen ogsaa Fyld, og det siges bestandig, forsaavidt
med Rette, at Kamrene ere fuldstændig fyldte; men dette øverste
Lag viser sig ved sin Sammensætning af løs Jord, kun sjælden
blandet med enkelte Stene, at have en anden Oprindelse end det
faste Lag nedenunder. Det er øjensynlig senere ovenfra nedfalden
Jord, som let tilligemed enkelte Stene efterhaanden i Løbet af
Aartusinder maatte finde Vei ned gjennem Aabningerne mellem
Dækstenene, hvad enten der hvilede en Jordmasse ovenpaa dem,
eller de laa frit for Dagen.
Saaledes ere alle Hovedforholdene i disse Graves Indre for-
staaelige. Hellerikke er det uklart, hvorledes det er gaaet til, at
der af og til er nedlagt enkelte Lig allerøverst under Dækstenene,
hvor de hvile ovenpaa den faste Fyld, omgivne af den løse og
senere nedskredne Jord. Indenfra kunde man ganske vist ikke,
ialfald ikke uden det største Besvær, anbringe et Lig paa denne
Plads, efterat Kammeret havde modtaget sit faste Dæklag; men det
var vel for de Folk, som byggede saadanne Stuer, ikke forbundet
med større Vanskeligheder at løfte en af de fritliggende Dækstene
op for at skaffe Plads til endnu et Lig. Dette kan være skeet,
efterat baade Kammer og Gang ere blevne fyldte; man maa da
være kommen til at tænke paa, at der endnu under Loftsstenene
var en Plads, som kunde benyttes. Paa samme Maade er Rummet
under Dækstenene ogsaa senere, efter at Bronzen var kommen i
almindelig Brug, oftere blevet benyttet til Hensættelse af Gravurner.
Hele den Forstyrrelse, som oftest raader i det Indre af Jætte-
stuerne, medfører, at der kan læres mindre af dem end af
Gravstederne fra de senere Perioder, hvor hvert Stykke ligger hos
den Afdøde paa samme Plads, hvor det blev nedlagt; gode Op-
lysninger vindes herved om de enkelte Gjenstandes Brug og Be-
stemmelse. Anderledes i disse Grave fra Stenalderen, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
