Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
han Leikny komme opover langs elven; hun var
klædt med stor omhu og bar den lysegrønne
kjolen, hun før havde brugt til gjestebuds; i nåan
den havde hun et stort knytte. Hun stanset og
snakket lidt med slaattekarerne, gav dem ogsaa
noget ud af knyttet; men derefter gik hun ud
paa stenene i elven og over did, som Ljot var.
Her har min mor sendt mig mjød," sa hun,
nu tænkte jeg, det kunde gjøre dere godt,
dere karer som skal gaa her og slåa i denne
varmen."
Det var nu ikke noget, du skulde bry dig
med selv, at bære det nid," mente han.
Aa det er ikke værre," svarte Leikny. Sligt
veir har en ikke tidt — og jeg havde nok lyst
at se, hvordan høi vi faar opi her."
Ljot mente nu, de kunde gaa over elven til
slaattekarerne, som havde nisten; men Leikny lo
og viste paa knyttet, hun bar:
Du kan vel vide, nogen har sørget for, du
skal faa lidt mad at æde, siden konen din farer
saa langt md i dalen. Men lad os sætte os her
oppe i bakken, som der er baade lunt og svalt."
Dermed gik hun opover, tog indimellem ned
i høiet og lugtet paa det. Der engen sluttet, var
der en bjerkeli, og saa maatte Leikny bort did
og kjende, saa frisk en ange der stod af det nye
løv. Tilsidst fandt hun en grop mellem stenene;
der var skygge og lyng og græs; den var netop
saa stor, at de kunde være i den begge, og Leikny
bad ham komme did.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
