Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Men jeg har ikke lyst til at gifte mig saa
tidlig."
Veterlide bad ham tænke over sagen, men
nævnte den ikke siden. Han la nøie merke til
Ljot og saa, at han sov daarligt om nætterne og
i meget syntes som en mand, der bar paa tunge
tanker.
Sidste dagen Veterlide var paa Skomedal, spurgte
han igjen Ljot, om han havde tænkt mere paa
dette med Leikny. Ljot svarte da:
Du skal ha stor tak for omsorgen din, frænde;
du faar hjælpe mig i denne sag, ti jeg skjønner
vel, du raader mig til det bedste."
Ljot fulgte da med Veterlide hjem. Gudrun
og Leikny tog blidt imod ham, og alting blev da
aftalt om giftermaalet. Bryllupet stod om vaaren,
og det gjorde Veterlide med stor pragt. Ljot og
Leikny drog hjem til Skomedal, og samlivet deres
gik godt.
XXIX.
En dag udpaa sommeren var Ljot oppe i dalen
og slog engene, han havde der. Det var det
vakreste solskinsveir og meget varmt. Der var
to karer med ham; de slog paa den ene side
elven; men Ljot gik paa hin siden og arbeidet, og
han havde lagt af sig yderplaggene og gik i skjorte
og brok. Det var saa langt fra gaarden, at de
kunde ikke række hjem til hvert maal; derfor
vilde Ljot, da det blev nons tid, gaa over elven til
folkene og faa sig lidt mad med dem. Da saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
