Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
«Hvad het han?» spurte Brander om htt. —
«Hugo.» — «Hugo? Det var flot.»
Utenfor tok det til at mørkne. — «Undres
naar Jeg kommer hjem idag,» utbrøt Kirsten og
var borte ved komfyren for at kjende paa tøiet.
Det var tungf : kantene endda.
Regnet drev i skraa striper nedover vinduet,
og Kirsten gav sig til at betragte de blinkende
draaper. Nogen var store og tunge, nogen smaa
og uanselige, nogen luet mere end andre i ildskjæ-
ret indenfra. Nogen skred langsomt og bedagelig,
nogen klamret sig i det længste til glasset, nogen
kom og forsvandt i et blunk. Nogen trampet av-
sted, nogen trippet paa hurtige silkeføtter, nogen
smøg lydløst væk. Nogen sprang kaate, — — —
Hun skvat til.
«Tør jeg spørre i hvilken verden De befinder
Dem nu?» Brander reiste sig og drev henimot
hende.
«I regndraapernes verden.»
Tænk — det forstod han. — «Jeg liker ikke
de som render saa fort ned,» sa han og blev
staaende foran ruten; — «de eier ikke selv-
opholdelsesdrift.»
Kirsten maatte gi sin forbauselse luft: «Hvem
skulde merke paa Dem at Deres deilige hjem for
en time siden er lagt 1 ruiner.»
«Hjem?» — Brander indtok sim gamle plads i
kroken, hvor det nu var saa mørkt at hun bare
skimtet hans ansigt som noget utydelig lyst. —
«Brattevold er et prægtig sted, og jeg har mistet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
