Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
for hun visste fra før, at ingen mur i verden er
tykkere og mer urokkelig end de argumenter som
uoplyste religiøse omgir sig med. Og Anna-i-Holtet
duret uimotsagt videre om synd og straf, indtil
Brander endelig kom. Han var utaset og dyvaat,
men ikke modfalden, som hun hadde ventet. Tvert-
imot lo han da han saa hende sitte der indsvøpt
i et stort, rødrutet sjal. — «Som en ung zigøiner-
ske,» spøkte han. — «Hadde jeg bare en blyant.»
Som rimelig var dreiet talen sig mest om uvei-
ret og branden. Aldrig hadde Brander oplevet at
se et hus brænde saa fort ned fil grunden, selv
ikke da han begyndte som journalist og tegner i
et hovedstadsblad og maatte rende avsted hver
gang der var ildløs i byen. — «Overskriften i avi-
serne blir ialfald elegant denne gang,» bemerket
han med en mnoget overanstrengt lystighet. —
«Brand hos Brander paa Brattevold, en flot alli-
teration, ikke sandt?»
Litt efter stak forpagterkonen hodet ind av
døren og spurte efter Hugo. — Hugo? Jo, Anna-
i-Holtet var fluksens borte ved sengebænken og
løftet op det sovende barn. Hun skulde hjælpe
bort med gutungen, nikket hun beredvillig, — han
maatte være tung at bære for én som hadde staa-
ket i det hele dagen. Anna-i-Holtet sendte for-
pagterkonen et betydningsfuldt smil. «Ja, ja, saa
stikker jeg bortom med gutten,» forklarte hun de
andre.
De blev alene.
7 — Sigrid Holmeslard: Valmuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
