Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Elskovsdigte - Carm. Bur. Nr. 131 - Carm. Bur. Nr. 132 - Carm. Bur. Nr. 136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lard. Den elskede kvinde, hvis navn minder digteren om Phøbus’
glans, er uden tvivl H élo’ise, thi Phøbus er det græske Helios,
solguden, solen. Abailard var dengang højt oppe i trediverne,
hvilket stemmer godt med hans klage i str. 4. Endelig kunde,
synes mig, originalens ordvalg i sidste halvdel af denne strofe
minde om en mand, der har syslet meget med filosofiske kunst-
udtryk. Digtets affattelse maa falde kort efter den tid, da Héloises
onkel Fulbert havde opdaget elskovsforholdet, og inden Abailard
bortførte hende. Det passer særdeles godt ind i min lille bog:
„Abailard og HéloTse", 1905, s. 29 f. o. Sml. ovenfor s. 23.
CARM. BUR. Nr. 132.
1 Hvert et væsen, som har liv, føler elskovs varme.
Gærne jeg min væne mø holdt i mine arme,
Hende, i hvis dejlighed herligt skaberaanden
Og Natur, vor moder, rakt har hinanden haanden.
2 Hendes aasyn, rent som sne, blænder som et under;
Sødt med rosens rødme smykt hendes kind sig runder.
Morgenrøden er hun lig, naar i øst den stiger
Og med duggens friske væld væder verdens riger.
3 Hun er helt foruden plet; klare som karfunkler
Lyser hendes øjne, lig rosen, som fordunkler
Alle blomster, straaler hun mellem møers skare.
Hver en svend, som hende ser, er i elskovsfare.
CARM. BUR. Nr. 136.
1 Kom, kom, aa kom, min skat!
•Ellers døden slaar mig brat.
Hyrea, hyrea, nazaza,
Tralala.........!*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
