Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Skriftemaalet - Archipoeta’s 6. digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) Reinald von Dassel, udvalgt ærkebiskop af Køln: se s. 36 ff. — 2) Hippoly-
tus, Theseus’ søn, der forsmaaede sin stifmoder Phædras elskov og omkom som
følge af hendes falske anklage, benyttes allerede af romerske oldtidsdigtere som
symbolet paa uforlignelig mandlig kyskhed. — 8) Dette er utvivlsomt meningen.
Originalen har de dunkle ord: non est in tot turribus turris Galatie. Grimm’s
rettelse Alethie synes mig den fornuftigste. — 4) De tre w’er, som Tyskerne siger:
Weiber, Wiirfel, Wein. — 6) Ærkebispen har uden tvivl behandlet den fattige
digter som en snyltegæst, der maatte finde sig i megen tilsidesættelse. — 6) I Carm.
Bur. staar stroferne 16 — 17 efter 18 — 19. Jeg har fulgt Laistners ordning (Golias,
s. 15 f.). — 7) Den romerske digter P. Qvidius Naso. — 8) Digterguden. — ®
) Næppe
bogstavelig ment; rimeligvis kun i overført betydning.
ARCHIPOETA’S 6. DIGT.
(Abhandlungen der Konigl. Akad. der Wiss. zu Berlin 1843).
Ej mine vers du vrage! Du bød, og jeg vendte tilbage.
Vist din gunst ej svigter din versfremsigende digter.
Ingen nægter, at ære for evigt Salerno skal bære;
Alle, hvem sygdom plager, jo did efter lægedom drager.
Ikke Salernos viden til visse bør regnes for liden,
Skønt jeg af hjærtet hader de folk med de hyklerske lader.
Ej jeg med yderste møje kan skildre, hvad jeg maatte døje.
Feberheden greb mig, de heftigste lidelser kneb mig;
Slig en nød jeg fristed, at haab om livet jeg misted.
Lægerne dér, som lagde til tegnene mærke, mig sagde:
„Snarligt livet er ude; det kan vi dig, digter, bebude.“
Feberen dog fordunster omsider ved lægernes kunster.
Hvor mine lemmer var matte, kan let af min farve du fatte;
Ansigtslødden saa gusten af døden fornummet har pusten.
Visdom vilde jeg finde og navn af læge mig vinde;
Blottet for vid og slunken er ned til betler jeg sunken.
Nu er jeg tiggernes fælle, kan ikke blandt lægerne tælle.
Pjaltet, laset og sølle jeg holdes af folk for en bølle.
Ej er det tyv eller tærning, der øvet har afklædergærning;
Ak nej, tvungen af nøden jeg solgte min klædning for føden;
Maden tog mine klæder; Gud være mit vidne! det sæder1).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
