Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tidsforskjel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidsforskjel — Tilbageblik. 843
Tidsforfljel, *tid-mon?
Tidsfrist, utsettelse, omrærne, n., områd, f.
Tidsmcessig, tidssvarende, tidhøveleg. Lm.
Jfr. -moessig.
Tidsnok, tids nog. Sy. tids nog.
Tidspunkt, mål, n., mund, n., lejte, n.,
time, m., skifte, n. (tids-). Jfr. Tid.
*«I går på (ved) dette lejte», «når timen
kjæm«. S., da eit ny Periode begyn
der" (Tidsskifte), mo’t. «Det kjæm at’
i same motet*, o: det lakker til samme
T. som forrige Gang. Jfr. *års-mot,
*måne-m., *åttedags-m.
Tidsrum (Stund), be’l(i’), *bålk («*snø
b., uvers-b.»), "°skjej (»ejt og annat s.«,
o: en og anden Stund; gl. n. skeia),
-*part: «*vår-, *haust-parten«; ryk’, n.,
*ri(d), f., *tak, n., "-tal, n. »*På
vintertalet, *på femtantalet* osv. \^OV
et og andet T., *i stunde-belom(i). Se
og Tid, Tidlang.
Tidsstifte (hvor to Tider mFdes), mot, n.
»Års-mot, måne-mot«. Se Tidspunkt.
StbSfpUbe, stund-øjdsle, f. (Lm.), tid
spille, n. ; ( unyttig Strcrben", Fors^g),
tvad’, n. (jfr. *tvadde, IjJbe hid og did
uden at udrette noget), ut-låge(o), f.,
tev, n., tøving, f. Jfr. Forhaling, Ud
fcettelfe; Stundeslpshed, Travlhed.
Tidt, *tiHt, *ti6om, *ofte. Tiere, Tiest,
*ti(d)are, *ti(d)ast. Tidt og ofte, tidt
og tidom. Lm.
Tie (med), tægje, e (tagde — tagt), *tN^e
seg. T. noget, nu fortie, *t. på. Faa
til at tie, *tagge, *tækte (»tegte«), av
tægje, o: tie; mai-dinde (H. L.), mål-
LtNle, e? (til *ma,lstalen, o). Som tier
i urette Tid, dum-snu’t, m.
Tien (i Kortspil), tia, f.
Tiende (lObe), *tiande. Hver t», *tiande kvar.
Tiende (Afgift), tiend, f. (tind; gl. n.
tiund). »Tiend-fisk, -tak«, n. Mgde
for at betale T. el. lignende Afgift,
tiend-byte, n. Fra mottagerens side
tiend-byte = tiend-ta’k, n. T. give,
*tiende (tinde). Gl. n. tiunda.
Tiendedel, tiun^, m.
Tier, en, tie, f. (»tia«).
Tiers-Etat, tredje stand (borger- og bonde
standen, i Frankrige).
Tigge (bede om Almisse), *be’, *be’ seg,
snygle(ar), tigge(ar, el. tig’ — tag’ —
tiggje’), *ampe; (trygle, overhcenge,
tigge idelig), gnåle(ar), *mase(ar), *gnage
(— gnog), truge(ar), trygle(ar). N. t.
truggeln. «Lempet efter *truge«. Jfr.
Overhcenge, Plage.
TiggkN (Overhceng), tru^in^,
nia’s, n., l. ellers Tigge.
Tigger (Betler), *deH2l(i’).
tiggar? (* har ni. *tigge og *tigging),
*stakar (stakkar, stak-kal’) ; (Tiggere),
å’t, n. ;jfr. Snyltegjcester.
Tiggeragtig, på bedjar-vis? *armodsleg,
*stakarsleg.
Tiggeragtighed, *armodsdom, us(s)eldom?
*stakarsdom.
Tiggergods, ålmåse-ty, n. (o-o).
Tiggeri, tigging, f., tiggarskap, m.; tryg
ling, f.
Tiggerkvinde, snårk(o), f. Jfr. snærke
(snark, snarke’, o) ; også — snylte, gaa
som for at tigge".
Tihed (Molb.), jfr. dæker(e), n., o : Ant
al af ti". jfr.-SJelabe.
Til, *til (*te); å’t. Å’t (helst ved kortere
Afstand). (I Overgang el. Forvandling
til), *op-i, *pi. »Det vart op’i stejne;
»det v. op-i inkje«. «Han gjærer seg
op-i ejn ljugar*, o-. vcenner sig til at
lyve. (Som Tillcrg til), *at-åt. *øl
at-å’t maten. Til at, f. Ex. agte, spise,
tro, vcere, saftande, *etande, ""truande,
*værande. Faa til at (f. Ex. tie), *tagge.
Mk. «preben til Paris" og lign. ær en
tyskhet: t. zu Paris.
Siloart, "°tilkomen.
Tilbage (om Bevcegelse), *bak, *tilbaka
(-kar, -kars, -kes ; te bars ; baklej(d)es
og atle^d^es, o: paa Tilbageveien); (sced-
Vanlig), *at; at’-om, *om (snu om),
*atter (t. til forrige Stilling), at’-ende
(at’ i ende el. å ende) ; (sjcrldnere), *i
gjen. »Sjå bak seg« = »s. at’-om seg*.
»Kome, vende atter»; «krævje atter«.
Frem og tilb., *at’ og fram. Gaa t.
i Magt, Vcerdighed, fvcrtkes, *Kome
(gange) til atters, *at’rast. Lcegge (en
Vei) tilb. (efter t. zuruck), Ise^e bak
seg. Tilb. (igjen, efter), *atter. «Liggje,
stande, sitje a.« ; «bli a.« ; »g;ve seg
atter«, o : blive tilb. paa et Sted, «Være
at’ på væg«(e), ftaa tiloage. Stlß. (til
overs, til Rest), *atter. «Her er ikkje
stort atter «Det er ændå langt a.«
Tilbage- (i Sammenscrtn.), *bak-, atter-.
»Bak-ævje, -ie, bak-skys, m. (o : Retour
styds), bak-se^l, n., o: «Vindkast, som
slaar Seilet tilb. mod Masten", Atter
bære(e), f., atter-renning, o : bak-ævje.
Også Molb. har bak — tilbake, som i
Bagbud, Bagkast ( vi fik et Bagk. i
Seilet"), Baglaas (o : tilbagevreden Laas),
baglcrngs, Bagseil (= Bagkast). Tilb.
(igjen) gengives i * iblant ved u-> «Have
nåkot(o) ulevt(i), ugravet, ukravlet, ustræ
vat, ustlidt, o: ha’ noget tilbage (igjen,
noget mere, videre) at leve, grave osv.
Sil&agefclif, atter-syn (Lm.) ; (T., som
voekker Uro i Sindet), atterle’t, n. (a:
Anger; Bekymring; Engstelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
