Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Koloni ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koloni — Kommandere 401
loloni, ny-bygd (R. Rask, Fr. Bfd., Fr.
H., H. D.), ny-bygge (Fr. H.), -bygd
(L. K. D.), under-bruk (Lm.), bosættelse
(*busætning) ? nedsættelse (o: t. Nieder
lahung?). K. kunde vel og nævnes ester
likhet med nybrut’ åker: ny-land, n.,
ny-lænde, n., ny-brå’t(o), n.; ny-sæte?
ny-bygd. K. grunblægge, bryde bygd.
Fr. H. Koloni, -nift, -nisere: Ordene
med plante-, som: pl.-stad, -sted, -land,
-borger; plante — sætte, beplante, ær
tysk-latinske.
tøløttial^onbel, nybygge-h., oversøisk
(oversjøs) h.? St.^tobnlttt, nybygde
varer? K. System, nybygger-stel ?
toloniflltisn, -fering, ny-by^ssin^ (-geise),
land-nam ?
kolonisere, ny-bygge. Jfr. Koloni.
kolonist, nybyg (alt 1794), ny-bygger (Fr.
H., Allen), ny-lænding (Molb.), rydnings
man (H. D.), landnams-man? Jfr. land
nam, a: Gjerningen at tåge £anb, ned
fætte sig.
kolonnade, »s«jle«-gård; (i tuklet iftum),
søjle-gang, -rad (Molb.), -række, -stilling;
-hal’ (H. D.), støtte-rad, -række? Jfr.
Pille, StMe, Spile.
Jølonne (Æolumne), »søjle«, støtte(y), f.
(Lm.), jfr. pilar(i’), m., stav, m., stolpe,
m., standar, m.; billed-støtte, sule, f.?;
(militcer), hær-række, -søjle el. -arm
(Meyer); hær-dypning? fylking (H. D.);
(Spalte), bålk(o), m.? I K. marschere,
gå i lang-rute, 1.-række el. i skrej ?
kolorere, farge, *lete(i), over-male; und
skylde. Jfr. Besmykke. H. P
. S : farve
pryde, -trykke.
’olorisation, farve-givning. Dagbl. (d.).
tølorift, farge-blander, -giver.
lolorit, farge, f., farge-blanding ; farge
spil, -tone; farge-skær. H. P
. S.
!olos’ (stor Pers., Kjoempe), kæmpe-skik
kelse, *-skap, n., rise(i’), m., jøtul, m.,
jotun, jætte; *størje, f., ov-røjving, m.,
ov-rv^je, f. Kroft.
!olossnl, kæmpe»mæssig« (H. Ibs.), kæmpe
vX!6is (H. P
. S.), kæmpelig (H. D.).
Bedre : kæmpe-stor ; jfr. overnaturlig (stør
relse), overvirkelig. Motsat legems-stor
(Sig. Muller), o: af naturlig Størrelse.
Også: *rise-, kæmpe-, jætte-, *jøtul-,
jøtul-stor? trol-stor? ov-stor. Jfr. stor
risen(i’). -slagen, stor-stilt, rum-stor. K.
Hignr, kæmpestort bilæte (Lm.). K.
Foretagende, stor-værk. Jfr. Vedrift.
ølljortatton, -tering, bok-bæring. H. D.
’ølportere, bære omkring, ombære; byde
fræm, rope el. skrike ut; ut-høkre,
falbyde.
olportsr, ombærer, fræmbyder, falbyder,
utroper, (bok-sæljar, Lm.), bok-bærer (H.
D.); (af gudelige Vjjger, navnl. Bibler),
bibel-bud(?).
Kolv, kolv, m., pi’l, m. (el. f.), Jfr. Pi’l.
Søtttbat, jfr. Kamp, Strid.
Kombattant, *strids-man, *hær-man; våpen
førende? v.-før (man), værne-før (H. D.),
i motsætn. til de mange andre, som gør
tjeneste i hæren ved annet æn våpen,
el. som ær uføre, vanføre. Jfr. Invalid.
I fl. (K.-ter), kamp»dygtigt« manskap,
d: dugeligt, *dugande, *stridført m.
Kombination, samstilling, sambinding; ut
regning; gætning (*gisse, n.), gissing, f.
Jfr. Kombinere.
Kombinere, samstille, sambinde, blande ;
samføre, sam-regne, jævnføre. Kom
bineret, 3ainlnen32t, blandet; (Angreb),
samlet, sam-håldende ; (Stole), tvi- (f. e.
skole, for latin- og real-lærlinger) ; (Plan),
eg. sam-spunnen, tvunnen (sammen til én
tråd av flere).
ftomebtattt, skue-spiller (især omflakkende
og av ringere slag).
Komedie, lyst-spil, stæv-lejk, m. (Lm.);
skue-spil (som ikke just ær lystspil).
Komet (af koma, Håar, altsaa ©tjærne
med Håar), hår-stjærne, hale-s. (H. D.),
*ris-stj., f. Også en ut-vanker, o: som
svæver utenfor vårt sol-samhør (-«system»),
motsat vanker el. in-vanker, o : Planet,
H. P. S. Vanke ær i * = vante, fare
omkring", efter t. wanken.
Kometologi, risstjærne-lære?
Komfort (llf lat. comfortare, styrke), eg.
styrkning, hjælp ; hyggje, n., koselighet.
I * ær koseleg =. «behagelig, hyggelig".
Komfortabel, hyggjeleg (også H. D.), mot
leg, *koseleg; modieg, o: behagelig,
opli\}(rib(".
Komfnr (holl. komfoor, konfoor), eg: kul
panne; koke-ovn, gru(v)e. Molb., H. D.
Komik, lystspil-digtning (-skaldskap).
Komiker, lyst-spiller? (for lystspil-spiller);
lystspil-digter, -skald. Mk. og sørge
spiller for Æragiler. Fra spille utgår
bide spiller og spil.
Komisl, morsom, *morosam ; latterlig, løjer
lig, lystig. Jfr. $übftg, Pudferlig.
Komitier, folke-møte, ting; (i Rom), val(g)
møte. H. D., Molb.
Komma, skil, opnalds-s. (H. P
. S.), skår
(Meyer, H. P
. S.), skårtegn. Dr.Jessen.
Kommandant, (eg. en el. den Bydende),
hærre (fæstnings-, plas-, slots-). H. P
. S.
Høvding el. høveds-man (på Bergenhus.
R. Kejs.). Foroeldet?
Kommandere, bvde, b. over, bjode — baud) :
(farlig om munbtlig at t.), ord-byde (H.
P
. S.); styre (jfr. Befale); (regjere, vise
sig Myndig), *amstre, ombode(o’j, mestre;
mønstre, mostre(oo), ar? (jfr. t. muftern);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
